Fortsæt til indhold

Mange minier bookede biografen

Samfund
Kian Johansen

Hadsten Adskillige Morris Minier fra hele Østjylland holdt fredag opmarcheret foran Hadsten Bio.

Flere medlemmer af Mini Club Denmark og den lokale afdeling i Østjylland havde taget turen til Hadsten Bio, der viste klassikeren, 'The Italian Job', hvor netop minier spiller en vital rolle. Tovholder Tommy Prang Vonsyld havde tilmed fået flere af instruktørens familiemedlemmer til at dukke op, og fortælle om filmens tilblivelse.

"Jeg har set filmen flere gange, men nu skal de nydes på det store lærred," sagde mini-entusiast og formand for Mini Club Denmark, Per Rasmussen.