Biblioteksklumme: Bidt af et galt gebis - en børnelitterær nyklassiker
Anbefaling: Læs 'Min mormors gebis' for børnene
Du skal læse for dine børn! Det burde stå i grundloven og det skriver jeg ikke kun fordi, jeg er bibliotekar.
Børns læselyst er under pres fra digitale medier i disse år. Det viser den årlige rapport fra Bog- og Litteraturpanelet som udkommer her i oktober. Den tid, der bruges på læsning falder år for år og det er skidt, fordi al forskning peger på at højtlæsning styrker udviklingen af både talesprog og læse- skrivefærdigheder hos børn (og voksne).
Også derfor vil jeg anbefale en potentiel klassiker, som min søn og jeg jævnligt muntrer os med.
Bogen er 'Min mormors gebis' af Jakob Martin Strid. Den udkom i 2006 og er siden blevet berømt og belønnet - bl.a. med Orla-prisen i 2008.
Poetisk billedbog
Det er en billedbog fuld af vanvittige vrøvlevers og som med lige dele elegance, poesi, humor og finurlighed taler til både børn og voksne. Her er f.eks. det gakkede rim om Medister-minister fister som på trods af en frisure sat med klister overfaldes af norske nudister, der stjæler hans medister. Sagen udvikler sig til både frihedsberøvelse og ildspåsættelse, så det er skam alvorlige sager. Men morsomt, meget morsomt. De mundrette vers har deres egen rytme og indholdet er finurligt og sjovt. Strid tillader sig også en refleksion over, hvordan versene bliver til. Hvornår har du sidst overvejet et rim på hund? Det er ikke så nemt, men min søn og jeg sidder jævnligt på sengekanten og prøver.
Ekspressivt illustreret
Versene ledsages - i lighed med inspirationen fra Halfdan Rasmussen - af flotte illustrationer. Halfdan Rasmussens bøger var epokegørende, så det er en tung arv at løfte. Strid løser udfordringen ved at skrue grundigt op for det ekspressive i illustrationerne og samtidig udvide rammerne for indholdet. Her er flyvefisk i vest og sko (over gamle Vesterbro) og en mand i en pære (som man helst skal lade være) men også en lille dreng der går totalt amok med en mukkert. Jeg glemmer ikke første gang vi læste netop det vers: Magnus var nok været 3: “Det der må man ikke, vel far?” Men det fine er, at bogen også håndterer svære følelser som vrede og familiemedlemmer med forskellige psykiske lidelser.
Det er således en bog befolket af eksistenser, som i virkeligheden ville risikere en diagnose med nogle store bogstaver i. Men det er barokt befriende. Humor kan antage mange former og bogens indhold er også både omsat til musik og teater.
Ikke kun for sjov
Men det er ikke kun for sjov. De barokke indslag veksler med vers og illustrationer med deres helt egen poetiske stemning. Her er f.eks. et smukt vers om en natlig bustur på Nordre Fasanvej og isbjørnebarnet, som stiller alle de små og store spørgsmål til verdens indretning. Det er poesi for både børn og voksne. Rimene skifter også fra de rolige vers med eftertænksomt indhold til de mere hidsige, som bruges, når emnet bliver mere Stridbart. Flere af tekster kredser om mænd som på forskellig vis er ramt af livet og slået ud af kurs. Det er ikke skærende socialrealisme, men som voksen læser fornemmer man alligevel en snert af alvor bag de farverige, smukke og morsomme tegninger. Det er også her Strid formår at fornye arven fra Rasmussen.
Mormors gebis kan godt bide fra sig, men ikke hårdere end at børn fra 4 år kan være med.
Læs den selv, men læs den også sammen med dine børn, børnebørn eller oldebørn.
Og rimet på hund? Jeg kan sige så meget, at hunden vejer præcis 1/2 kg.