Kirkens Korshærs-butik i nye rammer
Hadstens nyeste forretning åbnede fredag
Hadsten Fredag klokken 13.00 åbnede Kirkens Korshær i nye rammer på Søndergade i Hadsten.
De godt 27 frivillige og deres mænd har haft travlt med at gøre butikken, der tidligere husede tøjbutikken 'Jesper' klar til dagen, der bød på kaffe og kage til de mange fremmødte.
"I starten var vi ikke så glade for at flytte, men nu kan vi godt se, at det var noget gammelt, det vi boede i," fortæller daglig leder, Inge Stadsgaard Pedersen, der glæder sig over al den plads de nu har fået.
Butikken er på to plan og mere end dobbelt så stor end det forrige lejemål på samme side af Søndergade. Kirkens Korshær lukker generelt de mindre butikker og flytter i større lejemål, primært for at præsentere butikkens varer bedre.