Nyt sammenstød mellem Letbanen og personbil
Kvindelig bilist kørt på sygehuset
Arkiv
Torsdag morgen var Letbanen endnu en gang den ene del af et færdselsuheld, da letbanetoget kort efter klokken 8 stødte sammen med en personbil i krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej i Aarhus.
Østjyllands Politi oplyser, at uheldet indtil videre har givet trafikale problemer på stedet, og at den kvindelige bilist, der førte bilen er kørt på sygehuset med smerter i ryggen.
Der er endnu ingen oplysninger om, hvordan uheldet er sket, men ifølge P4 Østjylland er bilen ramt med en kraft, der har skubbet den flere meter.
Billederne herunder, som Lokalavisens fotograf har fanget, viser da også, at bilen har fået et voldsomt tryk i højre side.
SC