Fortsæt til indhold

Hvordan skal Hjortshøj udvikles?

Workshop om Hjortshøjs udvikling 8. november klokken 19.30-22 i Hjortshøj Sognegård

Samfund
Kim Skovrup Andersen

Møde Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum inviterer til inspirationsmøde og workshop om, hvordan de lokale borgere ønsker, at Hjortshøj skal udvikle sig.

"Vores mål er at formulere et forslag til nogle rammer for den fremtidige byudvikling – i forlængelse af vores lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017. Til det skal vi bruge de lokale borgeres input, og vi arrangerer derfor denne åbne og demokratiske byplanlægnings-workshop som det første skridt i processen," siger Bjarne S. Bendtsen, som er formand for Hjortshøj Landsbyforum.

Nogle af spørgsmålene, der skal debatteres er følgende:

Hvordan udvikles byens rum, så der bliver gode steder for børn, unge og voksne? Hvad skal de forskellige steder indeholde, og hvad skal de kunne bruges til? Hvordan skabes et godt miljø, hvor folk har lyst til at mødes og opholde sig? Hvor ser man gerne nyt byggeri, nye veje, nye butikker?

Mødet foregår i Hjortshøj Sognegård 8. november klokken 19.30 til 22.

Alle er velkomne.