Fortsæt til indhold

Biodiesel, madkasser og byttemarked

Den øgede globale opvarmning og ustabile og voldsomme vejrhændelser var årsag til at Favrskov kommune i 2019 besluttede at blive C02-neutral hurtigst muligt

Samfund
Anne Neergaard, DN Favrskov

Klimavision Forestil dig, at vi er i 2030 og Favrskov er CO2-neutral.

Vi udleder ikke mere CO2 og andre drivhusgasser end vi opbygger. Brug af naturgas, olie og kul er udfaset. Vi bruger vedvarende energi med el fra vindmøller og solceller. Vi bruger solvarme fra solpaneler og den varme, der er i luft og vand eller lagret i jorden.

Der afbrændes ikke mere biobrændsel i form af halm, træpiller eller flis, end der reproduceres i nærområdet. Der er mere skov og flerårige afgrøder, som nedbringer CO2-indholdet i luften og opbygger kulstofmassen i træerne og jorden.

Fjernvarme og gylle

Vi ser fjernvarmeværkerne i kommunen samarbejde om løsninger og bruge såvel vedvarende energi, fornybar energi og overskudsenergi fra industri og landbrug, herunder biogas, udnyttet af gylle, vedvarende græs, restprodukter fra fødevareindustri og organisk husholdningsaffald.

Elbiler og biogas

Personbilerne er mest elbiler, mens lastbiler og busser kører på biodiesel, gas eller brint.

Tog og letbaner kører på el. Cykelstierne er udbygget, da mange bruger almindelige cykler eller elcykler. I landdistrikterne er der selvkørende biler, som kan rekvireres på nettet til afhjælpning af den manglende kollektive trafik. Ferierejser med fly er rationeret.

Asfalt med nedsivning

For at fremme nedsivning af regnvand, har kommunen udmeldt en maksimal befæstelsesgrad på grundene.

Mange regnvandsbassiner og rekreative områder er ekstra forberedt til at forsinke de voldsomme regnskyls-pres på vandløb og udsatte steder.

I boligområder uden for sårbare vandindvindingsområder har kommunen erstattet den gamle asfalt på veje og parkeringspladser med lag, der tillader nedsivning.

Enge samler vandet

Husdyrholdet er reduceret, så der er balance med en foderproduktion på mindre areal - uden import af soja fra Sydamerika.

Der dyrkes med reduceret jordbehandling. Enge og andre jorde, der indeholder store mængder organisk materiale (tørv), er taget ud af omdrift for at mindske udslip af lattergas. I engene er der plads til opsamling af store mængder regnvand, så oversvømmelser forhindres i byerne. Biomasse fra vedvarende græs går til bioraffinaderier, der udvinder biobrændstoffer og biomaterialer, der før blev udvundet af olieprodukter.

Madspilds-sport

Familien tænker klimahensyn ind i det daglige liv. Forbrug af kød, ost og smør er nedsat til fordel for vegetariske produkter.

Klimakostpyramiden kommer frem på skærmen i køkkenet. Køleskabets indhold kan også aflæses. Der er gået sport i at undgå madspild.

Boligen er naturligvis gennemisoleret og fik et solintegreret tagsystem ved sidste renovering.

Tøjindkøbet er gået ned.

I 2018 købte hver dansker gennemsnitligt 16 kg tøj. Det gennemsnitlige tøjindkøb er nu på verdensgennemsnittet på 5 kg. tøj pr. år.

I børnehaven og i skolen holdes tøj-bytte markeder. Affaldssorteringen er øget for at fremme genbrug, både fra husholdninger og i forbindelse med vareproduktion og byggeri.

Cirkulær økonomi

Kampen mod engangsemballage er i fuld gang. Varerne pakkes kun ind 1 gang og fødevarer ligger i genbrugsbakker. Gammeldags madkasser bruges i stedet for plastposer og folio.

Målet for vareproduktionen er øget holdbarhed. Komponenterne kan skilles ad og genbruges, så der køres efter vugge til vuggeprincippet. Det satses på cirkulær økonomi, hvor flere virksomheder samarbejder og understøtter processen.

Favrskov Klimauger 2019

Visionen er ikke virkelig endnu. Måske ser 2030 også helt anderledes ud?

Klima Favrskov gør en indsats for, at vi får fokus på de faktorer, der i det daglige påvirker klimaet i positiv eller negativ retning. Hvert år holdes klimauger, som støtter med inspiration til nye løsninger. I 2019 er der klimauge i uge 14 og 15 fra 1. til 13.april. Hovedemnet bliver øget genbrug og cirkulær økonomi.

Vi ses.