Fortsæt til indhold

Nomineret til autopris

Koed A/S i Kolind skal en tur til København

Samfund
Arkiv

KOLIND Koed A/S i Kolind er nomineret til en pris ved en af årets største begivenheder i autobranchen, når Cirkusbygningen i København tirsdag 27. november lægger lokaler til Auto Awards 2018.

Her skal der blandt andet uddeles priser til en række nominerede i bil- og autobranchen, og KOED er at finde blandt de fem nominerede i kategorien ”Årets Autogenbruger”.

"Koed er lidt en outsider i branchen og arbejder meget anderledes end en ”gammeldags” autoophugger," siger indehaver Henrik Sørensen.

"Jeg er derfor spændt på, om man i bedømmelsen vægter det nye og innovative – eller det traditionelle."

De bedste medarbejdere

På trods af mange år i overhalingsbanen, er der ingen planer om at sænke farten – snarere tværtimod.

En vigtig del af konceptet er stadig salg af BMW reservedele i Danmark og Norge, og under 5.000 m2 tag i Kolind har man Danmarks største lager af BMW-reservedele med 38.000 nye reservedelsnumre og mere end 50.000 unikke brugte dele.

"Vores onlinesalg betyder, at vi i dag har kunder i store dele af verden, og alt dette kan kun lade sig gøre, fordi jeg også har de 20 bedste medarbejdere."

Ny bestyrelsesformand

Koed blev i 2014 autoriseret BMW serviceværksted og har i dag værksted i Kolind og Lystrup.

"Vi har den seneste tid opbygget et værkstedskæde-koncept og har nu aftaler med næsten 50 KOED-Partnerværksteder – 30 i Danmark og knap 20 i Norge."

Tiltagene bærer frugt og giver Henrik mod på endnu mere, og han allierede sig derfor tidligere på året med Jens Sørensen som ny bestyrelsesformand.

"Jens er en stor kapacitet og skal være med til at sikre, at vi fortsat holder fokus på væksten."