Fortsæt til indhold

Morgentrafikken lammet: Cyklist påkørt af letbanen

Personpåkørsel har stoppet letbanen tirsdag morgen

Samfund
Jeppe Rafn

Tirsdag morgen klokken 7.30 blev en cyklist påkørt af letbanen på havnepladsen i Aarhus.

"Cyklisten kom fra havnesiden og kørte op mod byen. Jeg ved ikke, hvor slemt uheldet var," fortæller Aarhus Letbanes kommunikationschef Jens Velling.

Efter uheldet har letbanetogene holdt stille på strækningen mellem Aarhus H og Lisbjerg, mens strækningen fra Aarhus H til Odder ikke har været berørt.

Jens Velling oplyser til Lokalavisen, at Letbanen forventer at være oppe at køre igen ved 9-tiden.