Klumme: Glæden er jordens gæst i dag - og i morgen

Den danske folkekirke bliver ofte kritiseret for altid at halte af sted langt bag efter resten af samfundet.

Men én gang om året er kirken foran alle andre: Til nytår! På søndag er det nemlig ikke alene første søndag i advent, det er også begyndelsen på et nyt kirkeår - kirkens nytår!

Når vi holder nytårsaften 31. december, er vi vant til, at vi på én og samme aften skal tage afsked med det gamle år og hilse det nye velkommen. På én og samme aften, kigger vi både tilbage og tager afsked med det gamle år, og kigger frem mod det nye år og hilser det velkommen med håb om, at det vil bringe os godt. På den måde er nytårsaften både vemodig, festlig og glædelig.

I kirken har vi en hel uge - denne uge - mellem det gamle kirkeår og det nye. En hel uge, hvor vi kan kigge tilbage og dvæle lidt ved det år, der er gået. Tage det op til revision. Blev det, som vi håbede for et år siden? Blev den dyrebare tid prioriteret rigtigt? Og hvis ikke, kan vi så prioritere anderledes i det nye år?

For mit eget vedkommende må jeg konstatere, at hverdagen ofte er travl, og at meget af det, jeg gerne vil, bliver skubbet til ferierne. Tiden sammen med familien og vennerne, tid til at være kulturel, tid til gåture i skoven, tid til at lade op. Sådan en tid ligger nu foran os.

December. For nogle af os den bedste tid på året, fordi det her er legalt, ja, traditionstvingende nødvendigt, at hyggen, nærværet og nærheden får førsteprioritet. Det til trods for, at den travle hverdag toppes op med et ekstra lag decembertravlhed.

At dette ekstra lag af travlhed ikke vælter hverdagslæsset, skyldes alene, at decembertravlhedens omdrejningspunkt er glæden. Juleglæden. Den lever mange af os højt på hele december.

Men når pynten er taget af juletræet, småkagedåsen er tom, og julekasserne er stillet tilbage på loftet, rammer vintermørket, og januarmelankolien melder sig for mange af os. Det føles næsten som om, julen ikke kun har givet anledning til overtræk på bankkontoen, men også på glæde-kontoen, og at vi derfor igen skal til at spare glæder sammen, så der er nok til næste ferie i uge 7.

Men når vi om en måneds tid sidder og kigger tilbage på al den glæde, der var i december, og længes tilbage efter den eller frem mod næste ferie, da kan det være en hjælp til at holde modet oppe at huske dette: Juleglæden er ikke kun en glæde, der er forbeholdt december. Juleglæden må vi tage med os ind i både januar og resten af året.

Juleglæden er nemlig større end december. Den er ikke udmålt, så der lige nøjagtig er nok til julen. Der er heller ikke kun glæde nok til de øvrige højtider, mærkedage og ferier.

Juleglæden er, at ny og ubrugt glæde kan vokse frem. Selv på en grå og regntung mandag morgen i januar. Selv midt i hverdagstravlheden. Selv midt i sorgen.

'Glæden er jordens gæst i dag'. Sådan skal mange af os synge til jul. De ord fortæller os at julens glæde ikke kun er jordens gæst i julen, men jordens gæst hver eneste dag.

Så derfor behøver vi ikke at spare glæderne sammen og gemme dem til ferierne. Der er nok af den til, at den kan spredes ud og dryppes ned over hverdagen, så livet ikke kun får mening og glæden ikke kun får fylde i ferierne, men året rundt.

Godt nyt kirkeår!