Julemanden vækkes af sin søde sommersøvn i morgen
Det store juletræ på Kulturtorvet tændes og handlen inviterer til Black Friday
Kulturtorvet er stedet hvor det sner i morgen, når julens mange glæder aktiveres i Skanderborg.
Det sker med deltagelse af både julemanden i egen rød-hvide person og med musikalsk opbakning af Skanderborg Brass Band, når det store juletræ bliver tændt for siden at lyse midtbyen op i den mørke tid frem til jul.
Julemandens søde sommersøvn nærmer sig sin ende og klokken 16.00 bliver han vækket.
Han har sovet godt og trygt på Realskolens loft i et lille års tid og sover derfor ganske tungt.
Men det er der naturligvis råd for.
Med god hjælp af de mange børn, der møder op til denne særlige for-juleevent vækkes julemanden op til dåd så han er klar til at tage sig af juletræstændingen.
Skanderborg Brass Band spiller op mens alle venter på julemanden skal komme til syne i tagvinduet.
Skanderborg Brandkorpsforening er klar med stigevognen, så han kan kommer sikkert ned på jorden.
Slikposter til børnene
Undervejs kaster julemanden karameller ud til børnene, mens hans hjælpenisser sørger for at også de yderste deltagere kan få en karamel eller to i lommen på veenj til Kulturtovet.
Brandvæsenets gamle brandbil transporterer julemanden ned til byens store juletræ på Kulturtorvet, hvor nisserne venter med slikposer til alle de mange artige børn.
Julens herlige musikalske toner leveres også her af Skanderborg Brass Band.
Når alle er kommet frem til Kulturtorvet skydes brandvæsenetrs store stige ud og julemanden stiger til vejrs op over juletræet.
Og mens børnene tæller ned fra 10 til nul er julemanden klar til at skyde sne ud over træt - og på magisk vis tændes alle de mange smukke lys og det er atter jul i den gamle købstad.
Black Friday
Men det er ikke kun de artige børn der er "godter" til denne særlige dag, hvor cityforeningen i Skanderborg inviterer til Black Friday med knaldhamrende gode tilbud i byens mange butikker.
Black Friday er som så mange andre traditioner kommet til landet fra USA, hvor Black Friday er årets største handelsdag og med den ubetinget største samlede omsætning samme dag.
Traditionel er Black Friday dagen efter den amerikanske højtid "Thanksgiving", hvor amerikanerne holder fri fra arbejde.
Thanksgiving var oprindelig en høstfest, der primært fejres i USA og Canada og havde sit udgangspunkt i kristendommen.
Den første Thanksgiving fandt sted i 1861 og var med til at markere mødet mellen de første europæeres ankomst og møde med de indfødte indianere, der hjalp indvandrerne med at skaffe føde.
I vores tid er thanksgiving blevet en helligdag for de fleste amerikanere uanset tro, en dag hvor familie og venner spiser sammen og hygger sig med at spise traditionelle retter.
Fra 1941 er Thanksgiving officielt den fjerde torsdag i november.
Sorte tal på bundlinjen
Hvorfor lige denne dag er blevet den store udsalgsdag - Black Friday - er der flere forklaringer på.
Men en går, at det var røde tal på bundlinjen, der netop på denne årstid skulle vendes til sorte tal og stor omsætning og ditto overskud.
Og det er lykkedes i den grad, at Black Friday ikke blot er blevet en mega-event i USA, men har bredt sig til hele verden og i Danmark er Black Friday slået igennem som en af årets helt store udsalgsdage