Fortsæt til indhold

Analyse: Aarhus vil opleve stort babyboom

Aarhus er blandt de kommuner i landet, som vil opleve den største forøgelse af børn i alderen 0 til 5 år

Samfund
Lars Norman Thomsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en frisk analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af vuggestuebørn og børnehavebørn - mellem 0-5 år - på landsplan forventes at stige fra 361.300 i 2018 til 414.200 i 2025 - en stigning på over 14 procent.

I samme periode vil der ifølge Finansministeriet komme 11.000 færre offentligt ansatte i 2025 sammenlignet med 2018.

Antallet af børn i vuggestuealderen forventes at stige med 15 procent, mens antallet af børn i børnehavealderen forventes at stige med 14 procent fra 2018 til 2025.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De flere børn kommer efter en periode, hvor antallet af børn mellem 0-5 år er faldet fra 390.300 i 2008 til 361.300 i 2018 - et fald på over 7 procent.

414.200 børn mellem 0-5 år i 2025 vil være det næsthøjeste antal siden 1980. Rekorden på 415.600 børn mellem 0-5 år fra 1998 vil ifølge befolkningsfremskrivningen allerede blive overgået i 2026, kan man læse i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, der er udarbejdet af analytiker Thomas Wilken.

Skæv fordeling

Forøgelsen i antallet af 0-5-årige er skævt fordelt mellem kommuner. De ti kommuner, der oplever den største forøgelse i antallet af 0-5-årige, vil alle opleve en stigning på mere end 20 procent fra 2018 til 2025.

Det specielt er i områderne omkring storbyerne, at børnetallet vil stige mest.

Topscorerne er: Allerød, Greve, Furesø, Solrød, Ishøj, Aarhus, Skanderborg, København, Odense og Rebild.

Syddjurs Kommune er placeret i den laveste kategori, fremgår det af undersøgelsen.

I 2018 er antallet af børn i intervallet 0-5 år i Syddjurs således 2.269 børn ifølge prognosen. I 2025 2.420 børn. En beskeden stigning på 151 børn (6,7 procent).

I Norddjurs Kommune tegner udvikling bedre med en stigning på 256 børn (13,0 procent).

Kun Samsø af de 12 Business Region Aarhus kommuner kan præstere en lavere tilvækst (6,1 procent).

Udviklingen i antallet af 0-5 årige i Business Region Aarhus kommunerne:
20182025Ændring 2018-2025Procentvis ændring 2018-2025
Favrskov3.3183.79747914,4
Hedensted2.8483.21536712,9
Horsens6.1306.97984913,8
Norddjurs1.9762.23225613,0
Odder1.2851.43815311,9
Randers5.9876.82683914,0
Samsø163173106,1
Silkeborg5.9236.72680313,6
Skanderborg4.6365.6581.02222,0
Syddjurs2.2692.4201516,7
Aarhus22.89628.0205.12422,4
Viborg6.2346.8406069,7