Ny forskning: Børn giver lønnedgang hos mor
Kvinders indtægter falder betydeligt, når de får deres første barn, og det varer ved, viser nye forskning fra blandt andet Aarhus BSS
På kort sigt koster det i gennemsnit danske mødre 70.000 kroner om året i lønnedgang at få deres første barn. På længere sigt er lønnedgangen i gennemsnit 30.000 kr. om året. Det viser en ny forskning, som blandt andet Aarhus BSS har været med til at udføre.
Det skyldes væsentligst, at mødres arbejdstid bliver mindre på grund af blandt andet deres barselsorlov før og efter fødslen. Denne nedgang i lønnen indhentes dog kun delvist, selv om mødrene igen begynder at arbejde længere. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
”Årsagerne til lønnedgangen, viser undersøgelsen ikke noget om, men vi kan nu påvise en direkte kausal sammenhæng mellem det at få børn og kvinders efterfølgende nedgang i løn,” forklarer lektor Astrid Würtz Rasmussen, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, i pressemeddelelsen.
Forskerne bag undersøgelsen er aktuel med artiklen ”Can Women Have Children and a Career? IV Evidence from IVF Treatments” i tidskriftet The American Economic, hvor de præsenterer resultaterne.
"Dette viser, at kvinder vedvarende tjener mindre udelukkende på grund af, at de får et barn. Alt i alt viser vores analyser, at hvor kvinder tjener mindre, når barnet er lille, fordi de arbejder mindre, så tjener de mindre, når barnet bliver ældre, fordi de får en lavere løn,” fortsætter Astrid Würtz Rasmussen i pressemeddelelsen.