Fortsæt til indhold

Hadsten- og Lystrup-virksomheder går sammen og ansætter ny direktør

Lars Philip Knudsen bliver administrerende direktør

Samfund
Jeppe Rafn

Lars Philip Knudsen er blevet ansat som administrerende direktør for søsterselskaberne AJ Stole og KR Hospitalsudstyr, der fusionerer 1. januar 2019.

Den nye direktør skal i første omgang fokusere på at integrere de to virksomheder, der begge arbejder med hjælpemidler i sundhedssektoren.

"Det er med lige dele stolthed og ydmyghed, at jeg overtager ledelsen af to velrenommerede danske virksomheder, der hver for sig har skabt unikke og innovative løsninger inden for velfærdsteknologiområdet," siger Lars Philip Knudsen i en pressemeddelelse fra KR Hospitalsudstyr.

Lars Philip Knudsen er 47 år og bor i Tilst. Han har mange års erfaring med produktion og ledelse og kommer senest fra en stilling som Supply Chain- og Produktionsdirektør hos Red Horse i Stilling.

Den nye administrerende direktør begynder 1. december og skal arbejde tæt sammen med de to tidligere direktører Bent Nielsen fra AJ Stole og Liv-Janne Hansen fra KR, der begge får nye roller i den samlede virksomhed. Bent Nielsen bliver ansvarlig for løsningssalg og specialtilpasninger, og Liv-Janne Hansen bliver CCO (kommerciel direktør).

FAKTA