Fortsæt til indhold

Spejdercenter Engedal bliver selvejende

Samfund
Arkiv

overdragelse Sct. Georgsgildet i Hammel har stiftet en selvejende institution, som overtager Spejdercenter Engedal på Møllevangen ved årsskiftet.

Gildet har selv bygget spejdercentret, vedligeholdt det og lejet det ud til de lokale spejdergrupper gennem mere end 35 år.

En stor beslutning

Det har derfor været en stor beslutning for gildebrødrene at ændre ejerformen, så de ikke længere selv står med ansvaret for centret. Spejderne udpeger bestyrelsen i den nye selvejende institution.

Sct. Georgsgildet har med generationsskiftet sikret, at der også i fremtiden vil være en tryg og stabil ramme om spejderarbejdet i Hammel.

Samtidig betyder den nye ejerform, at KFUM-spejderne Hammel Gruppe og DDS Hammeluglerne har en optimal struktur til et tæt samarbejde mellem korpsene om de fysiske rammer, lyder det i en pressemeddelelse.

jesl