Fodboldeventyret i Houlbjerg bliver til en bog
Bogskrivning Storhedstiden i Jyllandsserien og Danmarksserien i 60’ernes og 70’ernes Houlbjerg bliver nu beskrevet i en bog. Det er tidligere spillere, der har taget initiativet. Der er nu igangsat en arbejdsgruppe, der vil forsøge at nedskrive historien om, hvordan det kunne lade sig gøre for så lille et lokalsamfund at spille i Danmarksserien i fodbold. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Bo og Lars Daugaard, Bent og Steen Thomassen og Børge Jensen og Kaj Skoubo. Desuden deltager Ketty Schougaard i arbejdet som repræsentant for følgerne (koner, kærester, publikum). Derudover er der andre frivillige, der vil komme med indlæg til bogen.
"Bogen kommer til at koncentrere sig om storhedstiden i 60’erne og 70’erne men også før og efter, ligesom der bliver et afsnit om fodboldens indvirkning på befolkningen og byen. Publikumsopbakningen får ligeledes en plads. Gruppen er meget interesserede i at høre fra alle dem, der kan huske eller har hørt om fodbolden i Houlbjerg. De efterlyser historier, billeder, anekdoter af enhver art. Kontakt Bo Daugaard på mobil 23115341 eller bo.daugaard@mail.dk.