Forældre med psykisk sygdom: Ny rapport undersøger de samfundsmæsige omkostninger

Mere end hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år, og for første gang er de samfundsmæssige omkostninger ved det blevet undersøgt. Det skriver Børns Vilkår i en pressemeddelelse.

Børnene udvikler oftere psykisk sygdom, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet. Det viser den nye rapport, som Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) har lavet for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Alle forældrene med psykisk sygdom har ifølge rapporten søgt hjælp eller behandling.

»Alvoren er tydelig. Især når forældrene har været i kontakt med behandling, hvor fagpersoner kunne have opdaget børnene og sørget for hjælp og støtte til dem – den opgave har voksenpsykiatrien dog ikke i dag. Men mange børn går under radaren og vokser op med langt dårligere muligheder for at klare sig godt. Det er et voldsomt stort svigt, og det bliver det ved med at være, hvis voksne - og særligt politikerne - ikke tager ansvaret og giver børnene mulighed for at få den hjælp, de har brug for,« siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Ifølge rapporten har knap 32 procent af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

415.000 kroner mere

Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt. Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i cirka 415.000 kroner per barn, der har en forælder med psykisk sygdom. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med psykisk sygdom.

»De børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, lever med store belastninger. Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, for eksempel fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud,« siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Når forældre med psykisk sygdom får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene. Derudover mener de, at alle kommuner bør have tilbud til børnene og deres forældre.

Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt. Rapporten viser, at knap hvert tredje barn, der har en forælder med psykisk sygdom, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år – for børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 procent, der ikke gennemfører.