Det gavner klimaet at holde liv i gamle bygninger
Selvom energiforbruget i gamle huse udløser et dårligt energimærke, så er det langt værre for klimaet at rive ned og bygge nyt. Energirenovering er den mest klimavenlige indsats.
Vi har omkring 2,5 mio. boliger i Danmark, og langt størstedelen er bygget før kravene om energieffektivitet i vores boliger blev strammet op i 2015.
De mange gamle boliger bidrager meget til, at private husstande står for 33% af Danmarks samlede energiforbrug og dermed den CO2-udledning, vi prøver at nedbringe.
Men selv om den gamle murermestervilla eller 70’er typehus har et energimærke i den triste ende af skalaen, så er de ikke nær så skadelige for klimaet som et nybyggeri vil være.
Realdania By & Byg har restaureret eller transformeret en lang række historiske bygninger og har i den forbindelse gennemført livscyklusanalyser af restaureringernes CO2-belastning.
Regnskabet peger entydigt på, at det er klimamæssigt bedre at restaurere eller transformere en gammel bygning end at bygge nyt.
Selv om Realdania By & Bygs livscyklusvurderinger er sket på basis af istandsættelser af historiske ejendomme, så er der ingen grund til at tro, at regnestykket ikke også kan overføres på private hjem. Bygninger, der holder længe, bidrager positivt til klimaregnskabet, fordi der er CO2-mæssige konsekvenser af at fremstille og fragte nye materialer og bortskaffe de gamle.
Tænker man langsigtet ind i sine energirenoveringer af en gammel bolig, vil det ofte være muligt at tilnærme en ældre bolig de moderne standarder.
Ofte kan man med ret enkle midler gøre de gamle boliger moderne i energimæssig forstand. Særligt kan der hentes noget på isoleringen: 80 pct. af energiforbruget i de danske hjem går til opvarmning, og det er forholdsvist nemt at efterisolere. En forbedret klimaskærm i form af vinduer og døre kan også have stor effekt.