Fortsæt til indhold

Gudstjeneste med anerkendt forfatter

Samfund
sas

Vor Frue Kirke og Aarhus Litteraturcenter har inviteret forfatter Josefine Klougart til at prædike over søndagens tekst, der ofte kaldes ”Forklarelsen på bjerget”. Det skriver Vor Frue Kirke i en pressemeddelelse.

Forfattergudstjenesten finder sted i Vogn 1 på Godsbanen, torsdag 2. februar klokken 17.30.

Josefine Klougart er en anerkendt ung forfatter, og som for længst har skrevet sig ind i dansk litteraturhistorie med sine præcise skildringer af menneskets mentale landskaber og relationer både til hinanden, til naturen og måske til det guddommelige.

Efter gudstjenesten er der fællesspisning på Spiselauget, og aftenen slutter med en samtale mellem Josefine Klougart og sognepræst og litteraturhistoriker Anders Thyrring Andersen samt de deltagende.