Dyrlæge i Ebeltoft: Johanne Hvid sadlede om

En hund, fem katte, heste og adskillige får og køer. Så mange dyr har Johanne Hvid og hendes mand Peter Christiansen, der bor på en ejendom mellem Krakær og Handrup. Og nu har de også en dyrlægeklinik på grunden. Lidt tilbagetrukket fra vejen ligger et lille nybygget hus, og herfra driver Johanne Hvid sin smådyrs-praksis, som åbnede i maj sidste år. Tidligere arbejdede hun primært som udekørende hestedyrlæge.

»Jeg har overvejet det længe, og der er forskellige grunde til, at vi tog beslutningen. For det første blev vores datter syg, så det var nødvendigt, at jeg kunne være mere hjemme, og der er meget tid på landevejene, når man er hestedyrlæge. For det andet er det hårdt fysisk arbejde at have med heste at gøre, så jeg trængte til en ændring,« siger hun og griner lidt af, at det kommer til at lyde, som om hun er gammel og nedslidt.

»Nej, det er jeg ikke, men jeg har gennem mange år dyrket distanceridning, som er lidt af en ekstremsport, og jeg er åbenbart sådan en, som let brækker ting, så det har da kostet nogle brud undervejs, blandt andet en brækket ryg for tyve år siden. Det kan min krop godt mærke, så det er rart, at en større del af min tid nu går med at håndtere knapt så store dyr.«

Hun fungerer dog stadig som hestedyrlæge, bare i mindre omfang.

Noget andet, hun også gør i mindre omfang, er alt det administrative arbejde. Hun har ansat en assistent, Clara Ramsing, som styrer kalenderen, fakturering og sociale medier.

»Man kan sige meget om mit virke som dyrlæge, men alle de der udenomsting har aldrig været min styrke. Mine kunder har tit sagt, at det i hvert fald ikke var min evne til hverken at sende regninger eller styre en kalender, der har gjort, at de har valgt mig, men tværtimod min viden om og tilgang til dyrene. Og det er der jo nok noget sandhed i,« siger hun med et smil.

Det bedste af det bedste

I en tid, hvor en dyrlæge i Ebeltoft for nyligt lukkede, og hvor flere af de praktiserende i området nærmer sig pensionsalderen, er det tiltrængt med endnu en dyrlægepraksis. Det har da heller ikke været noget problem at skaffe kunder, så der er hele tiden et flow af blandt andet hunde og katte, der skal behandles, vaccineres eller tilses akut.

Johanne Hvid har prioriteret at have alt det nyeste udstyr.

»På trods af klinikkens størrelse, er vores udstyr på niveau med de større dyrehospitaler, det bedste af det bedste. Vi har splinterny, mobil digital røntgen, ultralydsscanner, dental udstyr, monitorering samt anæstesi.«

Fokus har dog ikke kun ligget på teknisk gear, men også på den service og stemning i klinikken, som hun efterstræber at tilbyde.

»Mange klinikker bliver i dag opkøbt af større kæder, og der bliver måske nogle steder mere fokus på at få så mange igennem som muligt i effektiviseringens navn. For mig er det vigtigt at kende dyrene og deres ejere, bruge god tid på dem og på den måde yde den bedste behandling.«

47-årige Johanne Hvids faglige baggrund lader sig ikke fornægte. Hun blev uddannet i 2005. I 2007 tog hun som en af de første en dyrekiropraktisk uddannelse. Hun er netop nu i gang med at tage en master i dyrevelfærd ved Aarhus Universitet, og så underviser hun naturstyrelsens medarbejdere, som hun også bistår med faglig vejledning, senest i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne for hestehold naturnationalparkerne.

De sidste par år har hun endvidere været konsulent for flere rewilding projekter, herunder Molslaboratoriet i Mols Bjerge. Sidste år stoppede Johanne samarbejdet med Molslaboratoriet for at fokusere på sin nyåbnede praksis for smådyr.

Landsholdsdyrlæge

Udover at passe sin klinik for smådyr og hestepraksis, så står Johanne Hvid af og til med endda meget større dyr mellem hænderne. Hun er tilknyttet Ree Park, og også Aalborg Zoo gør brug af hendes kompetencer.

»Jeg er ikke deres faste dyrlæge, men de tilkalder mig ved behov. Det er spændende at arbejde med zoo-dyr, for de kræver selvfølgelig en lidt anden tilgang. Jeg skal bruge min faglighed på en anden måde, når jeg står med en antilope eller en løve, og den udfordring kan jeg godt lide.«

I det hele taget er hun ikke bange for udfordringer. Hun har i mange år redet langdistanceridning, og er faktisk blevet danmarksmester tre gange. Til sommer er det planen at stille op igen. Hun er som dyrlæge tilknyttet det svenske ungdomslandshold i samme sportsgren, som er nogle af Europas bedste. Selv om hun har nydt den lidt mere stille hverdag i den nye klinik, så forsvinder hendes begejstring for spænding ikke lige foreløbigt.

»Det er nok også derfor, jeg godt kan lide de akutte opgaver. Der, hvor jeg hurtigt skal tage en beslutning, og hvor dyrets liv afhænger af det. Det kan selvfølgelig være hårdt, men det holder mig skarp,« afslutter hun.