Dobbelt DM i bueskydning til Hammel
Efter en lang weekend blev der hentet dobbelt dansk mesterskab til Hammel.
Lørdag sikrede Martin Nielsen og Valdemar Astrup-Jensen sammen med holdkammerat Oliver Christiansen sig mesterskabet i holdskydningen. Dermed er de nu regerende mestre både indendørs og udendørs, samt indehavere af den danske rekord i begge discipliner også. Martin hentede også en bronze i mix-holdskydning med Laura Sass Møller lørdag.
Søndag gjalt det de individuelle medaljer. Her lykkedes det dem begge at skyde sig i finalen, og dermed blev det et direkte lokalopgør mellem de to.
Her trak Valdemar det længste strå og tog det danske mesterskab, mens Martin kunne hænge en sølvmedalje om halsen.
Næste generation af "Hammel-skytter" er ved at være klar også. I micro-rækken skød Anton Astrup-Jensen en flot sølvmedalje i hus også.