Debat Syddjurs: Stop nu det prestigeprojekt og kom ind i det 21 århundrede

Når man ser på National Park Mols Bjerge, så vil alle tænke på bakkerne og sikkert også Ebeltoft. Der kommer tusindvis af turister til dette område hvert år. De bor især i sommerhusene og campingpladserne omkring Ebeltoft, og det myldrer med mennesker i byen. Ubetinget Syddjurs Kommunes største turistmagnet. Fra campingpladserne og sommerhusene udforsker man strandene og de dejlige ”bjerge”.

Ser man på Rønde, så er det mest byen, man kører igennem og eventuelt holder ind for at handle i. Der kommer mange forbifarende, dag-turister og ”sparke-dæk-entusiaster” til parkeringspladsen ved området til ruinen. Det bliver også til mange mennesker, ofte de samme vil jeg mene.

Velkomstcenter

Derfor er det med undren, at man bliver ved med at tale om et velkomstcenter ved ruinen. Vel og mærke for hele Nationalparken. De fleste turister befinder sig på den anden side af bakkerne.

Jeg har oplevet en meget entusiastisk sekretariatsleder for Mols Bjerge Nationalpark - Mika Leth Pedersen - tale for dette center. ”Ved at rive den gamle kro ned, vil man få frit udsyn til ruinen, når man kører ned ad bakken fra Rønde”.

Ved selvsyn erkender han efterfølgende, at det ikke er korrekt, idet en lang række træer ned ad bakken skal fældes, og kroen slet ikke ligger i sigtelinjen. Det næste der bliver sagt er, at det skal placeres, der hvor turisterne er. Det er jeg kun enig med Mika i og på forespørgsel, hvor Ebeltoft er blevet af, så fortæller Mika, at man havde haft dialog med Ny Malt i Ebeltoft, men det duede ikke rigtigt. Det finder jeg besynderligt. Skulle Ny Malt mod mine forventninger ikke være interesseret, så er der fint plads på havnen i Ebeltoft – endda uden bøvl med fredninger (man kunne midlertidig anvende den nye bygning, som var byggemarked indtil sidste år). Det kan godt være, at fortalerne for et fælles velkomstcenter for ruinen og Mols Bjerge siger, at der kommer 300.000 mennesker hvert år til ruinen. Der er dejligt dernede, og det betyder, at der er mange gengangere. De fleste ”sparke-dæk-entusiaster” om tirsdagen kommer for fællesskabet og næppe for at vandre ud til ruinen. Men lad os se på tallet 300.000. Lad os sige, at 10 måneder om året er ruinen velbesøgt. Det bliver så til 1.000 personer om dagen. Lad dem få fra kl. 10 til kl. 20, og det vil være 100 personer i timen HVER ENESTE DAG, der skulle være interesseret i ruinen. Det er efter min mening meget langt fra retvisende.

Det er nødvendigt at fjerne kroen for at få tilstrækkeligt med kvadratmeter til et eventuelt center. Ja, men det center vil jo også indeholde restaurant m.v., så det giver jo ikke større areal til ”det øvrige”, som man taler så varmt om.

Begejstringen for det gamle Strandhus var stor, da Mika fortalte om det, fordi det fortæller den vigtige historie om, hvordan en arbejderfamilie levede i det 19. århundrede. Det var nu i det 20. århundrede (1907), det blev bygget og ikke til arbejdere, som fortalt, men til skovfogeden. Det er vigtigt at bevare for eftertiden, så man kan se hvilke forhold, der var dengang. Man kan være enig eller uenig i om, hvor flot huset er, men når det skal bevares, og så man hører det skal indrettes til kontorer og mødelokaler til sekretariatet, så klinger det temmelig hult.

Kalø Gods løsningen

Hother Hennings havde et spændende indlæg om emnet forleden, og han taler for, at centeret skal ligge på Kalø Gods. Der vil være masser af plads, da Aarhus Universitet rykker ud (dog er datoen ikke kendt endnu). Det er en interessant idé, dog er jeg her enig med de undersøgelser der blev lavet, at det skal lægges et sted, hvor ”kunderne” kommer i forvejen, og det er ikke på Kalø Gods. Da Nationalpark Mols Bjerge ikke bare skal supportere turister, men også vedligeholde og udbygge Mols Bjerge, kan mange af driftsmidlerne og andre funktioner fint placeres der, lige som sekretariatet vil passe fint ind på godset.

Ligeledes kan noget af godset indrettes til lejrskole, og andre dele kan udlejes til event-firmaer.

Stedet passer fint ind i Nationalparkens funktion, bare ikke lige turistdelen.

Lad os se på en kombinationsløsning

Hother Hennings idé med, at vi skal have flere centre er på mange måder god, men det vil være svært at få økonomi i driften – det vil det også med bare ét 100 procent dedikeret center (stand-alone), men det er så en anden snak.

De fysiske rammer

Fjern ishuset ved parkeringspladsen ved ruinområdet og byg et lille is/café-hus i forbindelse med Strandhuset. Strandhuset indrettes til velkomstcenter for ruinen og lidt om Mols Bjerge samt udstilling om, ”hvordan man levede den gang”. Om parkeringspladsen flyttes eller ej må bero på om man vil anvende borgernes penge på det.

Det egentlige velkomstarrangement for Mols Bjerge lægges i Ny Malt (Ebeltoft), hvor der i forvejen er en masser aktiviteter, der gør, at driften af et velkomstcenter økonomisk kan hænge sammen.

Nutidens og fremtidens formidling og informationsmetoder

De 30 – 40 millioner der spares (minus de få millioner der skal bruges på et is/café-hus og renovering af den eksisterende kro), kan så passende anvendes til et moderne tiltag for turisme.

Alle vil gerne vide noget, om det område de er kommet til og i disse ”hurtigt-skiftende-fokus-tider” gælder det om, at det præsenteres effektivt, spændende, interesseskabende og lige, når vi vil vide det på en let fordøjelig måde og ikke ved gammeldags udstillinger. Derfor er det langt bedre at anvende (mange) penge på at sikre sig, at alle aldersgrupper bliver fanget.

Det gør man med AR - Augmented Reality (”Forøget Virkelighed”). Alle løber rundt med en smartphone i dag. På denne måde kan man med sin telefon stå ude ved ruinen og se, hvordan den engang har set ud, og man kan vandre rundt i slottet på en virtuel måde og samtidig få informationer på skærmen eller i hovedtelefonerne, om netop denne lille del af ruinen man står i. Man vil kunne se, hvor isen bevægede sig med Mols Bjerge, og hvordan der opstod dødishuller, lige som man kan vise de første bosættelser og angrebet af englænderne og meget andet. Alt sammen som en blanding af det man fysisk ser, og det der er animeret. Ud over dette, kan denne app være guide og meget mere for turisterne. Se denne video, som viser en sådan funktion i brug i et område af Italien: https://www.youtube.com/watch?v=LNYvb7EjbpY

Jeg mener, videoen viser både nutidens og fremtidens måde at kommunikere med turister på. Det er både interaktiv, dynamisk med informationer der altid er opdateret.

Der er mange fordele ved denne kombinations-løsning:

1) Løsningen er fremtidssikret og vil tiltrække både unge som ældre

2) Placeringen af velkomstcentre passer til der hvor turisterne er og hvad de kommer efter

3) Driftsøkonomien hænger sammen

4) Man bevarer den gamle kro ved ruinen

5) Nationalpark Mols Bjerge får fantastiske faciliteter

6) Alle er glade – også turisterne

Lad os sammen bygge til fremtidens turisme og ikke monumenter."