»Der er stadig masser af fordomme om landbruget, og derfor er messen vigtig«

»Messen har altid været en del af mit liv, og jeg vil den rigtig gerne. Jeg synes, det ville være forfærdeligt, hvis den lukkede ned. Den betyder rigtig meget for vores område.«

Karen Rasmussen fra Floes knap to håndfulde kilometer vest for Gl. Estrup har svært ved at genkende meldingen fra den lokale Djursland Landboforening om, at landbrugsmessen skulle have udspillet sin rolle.

»Jeg har været med som udstiller i mange år, og inden da var jeg i mange år med på messen sammen med mine forældre. Min far var pladsmand de første år og jeg har været med til at måle pladsen op siden starten. I dag udstiller jeg selv malkekøer, og det er en stor begivenhed for vores familie at tage på landbrugsmessen. Det er hele familiens projekt,« forklarer hun.

»Det er der, land møder by. Dér, vi får den vigtige kontakt til forbrugerne. Man skal passe på med at undervurdere betydningen af den dialog. Alle de spørgsmål, vi får om vores køer, viser jo med al tydelighed, at der stadig er masser af fordomme, der lever i bedste velgående. På landbrugsmessen har vi mulighed for at være i øjenhøjde med forbrugerne, svare på spørgsmål, fortælle om vores køer og få aflivet fordommene,« konstaterer hun.

Vigtigt at bygge bro

»Vi landmænd, vi fylder og vi lugter, og derfor er den fornuftige dialog i de hyggelige rammer, som landbrugsmessen jo er, også med til at bygge en vigtig bro mellem land og by. Det er så vigtigt, at folk ved, hvor deres fødevarer kommer fra. Der er så stort fokus på bæredygtighed, og netop derfor er det vigtigt med dialogen, så folk har mulighed for at spørge ind og få konkret viden om bæredygtige fødevarer og bæredygtighed i landbruget,« tilføjer den nye formand, der er helt uenig i, at landbrugsmessen skulle have overlevet sig selv.

»Mange børn i dag har slet ingen kontakt til landbruget i dag. Landbrugsmessen er sammen med Åbent Landbrug og Køerne på Græs med til at give både børn og voksne forståelse for, hvor maden kommer fra. Det er arrangementer, der hvert år tiltrækker masser af folk. For folk vil faktisk gerne i dialog med landbruget. Så jeg er helt uenig i, at landbrugsmessen ikke længere har relevans.«

Måske messe i år

Når den nye bestyrelse mødes om et par uger, bliver et af de første punkter, der skal afklares, om det kan lade sig gøre at stable en messe på benene allerede i år, eller om den skal skydes til 2024.

»Vi har lige kort talt om en landbrugsmesse i 2023. Det er rigtig mange aftaler og kontrakter, der skal falde på plads på kort tid, hvis det skal lykkes med en messe i 2023. Jeg håber meget, det kan lykkes at nå det. Jeg synes, messen fortjener det, og jeg tror, der er et meget stort ønske om, at det skal kunne lade sig gøre. Vi skal passe på ikke at ødelægge historikken, især fordi vi jo lige har haft to år med aflysning på grund af corona,« understreger Karen Rasmussen.

Skal det lykkes med en messe allerede i år, bliver det også nødvendigt at komme hurtigt ud af starthullerne og få fat i de nødvendige frivillige.

»Jeg er ikke så bekymret for, at der ikke skulle være frivillige nok. Jeg tror, folk gerne vil hjælpe, hvis opgaverne er konkrete, klart definerede og overskuelige, og hvis der samtidig er en klar struktur og god planlægning. Det kommer også an på, hvordan de bliver kontaktet, og at rette kontakt i god tid. Vi har mange underudvalg blandt de forskellige husdyrsudvalg, så jeg tænker, det nok skal gå,« mener hun, og peger på, at sammensætningen af den nye bestyrelse giver en bred palet af kompetencer at trække på.