Fortsæt til indhold

Hammel Hestemarked stævner ud på søen

Et par unge friske fyre fra Hammel GF fodbold fik en god idé: Kapsejlads

Samfund
Michael Wulff

Rune Askov spiller fodbold i Hammel GF. Den 24-årige lærerstuderende deltager også i møder, hvor han blev opfordret til at tænke et nyt koncept ind i Hammel Hestemarked i anledning af Hammel GFs 100 års jubilæum her i 2018.

SE VIDEO PÅ LINKET HERUNDER

"Så jeg snakkede med min fætter, og vi syntes, det kunne blive grineren med en kapsejlads, som vi kender det fra Universitetsparken i Aarhus."

Rune Askov, 24 år, er vokset op med foreningslivet i Hammel GF. Nu 'betaler' han lidt tilbage i form af en kapsejlads. Foto: Michael Wulff

Tre både i søen

Ideen blev vendt i fodboldbestyrelsen, som sendte den videre til eventchef Allan Bo Andresen. Nu ligger tre fede gummibåde og venter på at blive pumpet og sat i søen.

"Jeg er vokset op med, at hele min familie altid har været aktive i klubben. Min mormor fx er æresmedlem, men det synes hun vist ikke er noget. Jeg synes det er sejt," siger Rune, da vi går ned i Hammel Idrætscenters depot for at kigge på bådene.

Rune Askov får hjælp til projektet fra sine kammerater Lasse Vinther og Jonas Nedergaard. Bjørn Helbo og Andreas Gotthelf er også med.

Kapsejladsen vil bestå af tre både, ni hold á fem personer fra Hammel GFs forskellige afdelinger og Mute The Tape-bandet. Foto: Michael Wulff