Fortsæt til indhold

Messeguf for bilentusiaster

Fredericia Messecenter åbner dørene for en bilmesse, hvor der også er blevet plads til de mere eksotiske biler

Samfund
Af Jens Overgaard

Der er masser at se på for store og små drenge, når Fredericia Messecenter lørdag. 18 og søndag 19. oktober for 46. gang slår dørene op til bilmesse og brugtmarked. Her er der masser af veteran- og vintagebiler til salg, og måske lige den stump eller reparationshåndbog, som du står og mangler.
Blandt de mere eksotiske biler findes i år en sjælden Lotus Europa Special Twin Cam fra 1973 - med salgsskilt - mens man også kan beundre en rigtig amerikansk politibil, nemlig en 2001 Ford Crown Vic Police Interceptor med 4,6 liters motor og fuldt udstyr.
I alt vil der være 300 køretøjer, hvor de fleste er fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Men også mange motorcykler og knallerter fra det sidste århundrede.
Messen fordeler sig på fire haller og 28.000 kvadratmeter, hvor der vil være 150 stumpemarkedsstande og 100 kræmmerstande. Der er åbent fra klokken 9.00 - 17.00.

redaktion@pola.dk