Beatles i Søby Kirke
'The Blackbirds' appellerer bredt og aftenen byder på både fællessang og en let og humoristisk ping-pong mellem band og publikum.
Søby Kirke er 23. februar kl. 19 ramme om kirkekoncert, hvor The Beatles er omdrejningspunktet. Musikken fremføres af ”The Blackbirds” som består af guitarist Søren Bødker Madsen (tidligere Hammel dreng) og sangerinde Karoline Budtz. Duoen spiller en række fantastiske og sprælske fortolkninger af The Beatles´ udødelige sange.
Genhør perler som ”Hey Jude”, ”Lady Madonna”, ”Here comes the sun” og mange andre.
Slidstærke sange
Kirkekoncerten appellerer bredt og indeholder inddragende elementer såsom fællessang og en let og humoristisk ping-pong mellem bandet og publikum.
»The Beatles ‘musik er kommet for at blive. Unge som gamle har et forhold til den musik, som blev en del af hele den rytmiske musiks udvikling. Skønt The Beatles aldrig har været glemt, er de særligt aktuelle nu, med deres 50 års jubilæum for et par år siden. The Beatles’ omfattende sangskat består af slidstærke sange, der ikke bare tåler nye fortolkninger, men indbyder til det,« lyder det i pressemeddelelsen fra menighedsrådet ved Søby Kirke, der er arrangør af koncerten.
Der vil blive serveres et glas vin, og der er gratis adgang.