84-årige Jenny fortæller om at være kristen kvinde i et muslimsk land
Jenny Sarah Haq fra Birkerød debuterer i en alder af 84 år som forfatter. Hun udgav i december sin personlige beretning om at være gift med en muslimsk mand, og om at være kristen kvinde bosat i Pakistan
“Jeg havde ofte bedt til Gud om, at min mand ville forandre sig. Men jeg vidste også godt, at han var umulig at lave om på. Han ville aldrig indrømme en fejl. Jeg turde slet ikke tænke på at lade mig skille, selvom jeg tit havde fået tanken. Men hvor længe kunne jeg holde dette liv ud? Jeg skulle altid kæmpe for at føre min vilje igennem.”
Sådan lyder et afsnit i bogen 'Fra asken i ilden?', som Jenny Sarah Haq udgav i december. I afsnittet beskriver Birkerød-borgeren sit ægteskab med sin første mand. En pæredansk snedker, som hun blev gift med i 1956, fik to børn sammen med og levede sammen med i 17 år.
Det var ikke et lykkeligt ægteskab, men på mange måder et personligt fængsel for Jenny. Efter 17 års ægteskab lod hun sig skille.
Igennem sit arbejde som oldfrue på Kajerødskolen havde hun mødt Ehsan-Ul-Haq, der var rejst til Danmark fra Pakistan for at arbejde. Han fik et rengøringsjob på Kajerødskolen, og hvad der begyndte som et godt venskab mellem de to, udviklede sig til et kærligt ægteskab, da parret blev gift på Birkerød Rådhus i 1973.
Læs også: Mød Jenny på 107 år: Man skal bare være glad og tilfreds
Indblik i en anden kultur
43 års ægteskab fik de sammen, inden Haq døde i 2014. I løbet af ægteskabet boede parret primært i Birkerød, men de tilbragte også seks år i Pakistan. Og alle oplevelserne, erfaringerne og de personlige erindringer har Jenny Sarah Haq nu samlet i sin bog.
“I årenes løb har mange spurgt mig, hvordan det er at være gift med en muslim, og da vi kom hjem fra Pakistan, mødte jeg ofte folk på gaden, der var interesseret i min historie. Men jeg kunne jo ikke stå der på et tilfældigt gadehjørne og fortælle min livshistorie, så jeg begyndte at holde foredrag, og igennem alle årene har jeg skrevet dagbog og breve, og nu tænkte jeg, at det var på tide med en bog,” fortæller Jenny.
Selvom Jenny flyttede med sin mand til Pakistan, har hun ikke på noget tidspunkt overvejet at konvertere til islam. Hun er kristen, og bogen handler i høj grad om det at flytte til et andet land med en helt anden kultur og religion. Trods forskellene har hun holdt fast i sine personlige livsværdier, og hun var ikke bange for at sige sin mening i den lille, lokale landsby i Pakistan. Præcis som hun også har gjort det i talrige læserbreve i Birkerød Avis og senere Rudersdal Avis igennem årene.
“Jeg har skrevet bogen, fordi jeg gerne vil have, at folk skal vide, hvordan tingene foregår. Folk ved ikke nok om andre kulturer. Og selvom folk lever anderledes i Pakistan, vil jeg ikke have undværet en eneste dag dernede. Jeg har fået meget ud af at se, hvordan andre mennesker lever. Det har givet mig en tilfredsstillelse og en stolthed over at være dansk,” fortæller hun.
Bekæmper fordomme
Ideen om en bog har floreret i mange år hos Jenny Sarah Haq. Men først nu har modet været der til at realisere drømmen. Og det var særligt de seneste års generelle debat om indvandring, der blev den udløsende motivationsfaktor.
“Jeg vil ikke kaldes forfatter, men hellere fortæller. Jeg kan ikke digte noget, men jeg har evnen til at beskrive det, jeg oplever. Og mine oplevelser i Pakistan er værd at berette om. Bogen er min personlige beretning fra et samfund, hvor jeg bestemt ikke har været enig med alt, der blev gjort, men hvor jeg samtidig følte, at der var plads til at sige sin mening,” konstaterer Jenny, der har mødt talrige fordomme igennem sit ægteskab med Haq.
“Jeg er for eksempel ofte blevet spurgt, om min mand har slået mig. Og nej, det har han bestemt ikke.”
Netop det emne henviser bogens titel til. Det gamle udtryk 'Fra asken i ilden' henviser til at gå fra noget slemt til noget værre. Og det er netop det spørgsmål, der bliver rejst i bogen. Var Jennys ægteskab med en muslimsk mand værre end hendes første ægteskab med en dansk mand. Jenny lader det være op til læseren at danne sin egen konklusion, men hvis man spørger Jennys datter er svaret tydeligt.
“Sandheden er, at min mor var mere undertrykt i sit første ægteskab end i sit ægteskab med Haq,” fortæller Eva Rosenius Pedersen.
Udgangspunktet i bogen er hele vejen igennem de personlige oplevelser. Og derigennem skildres de kulturelle forskelle.
“Min mor ser kulturen i Pakistan med andre øjne. Man følger en kvindes udvikling fra at være det yngste barn i en børneflok på ni, der ikke har haft meget at skulle have sagt, til at være kristen kvinde i et muslimsk land, der tør protestere. Og det synes jeg, er meget værdifuldt,” fortæller datteren Eva Rosenius Pedersen.
Selv håber Jenny, at bogen kan bidrage til, at folk forholder sig til deres egen selvopfattelse.
“Måske danskerne vil blive mere tilfredse med vores lille slaraffenland efter at have læst om livet i en pakistansk landsby,” fortæller hun.