Pakker er en god og voksende forretning for Postnord. "Og pakkeboksene, som man kan få sendt pakker til, er direkte en solstrålehistorie. Både boksene ved Løvbjerg og ved Fakta i Højvangen er stort set fyldt hver dag. Kunderne får en sms, når pakken er der," siger tillidsmand ved Postnord i Skanderborg, Benjamin Lyster Sørup. Foto og tekst: BollerupMaj 2009 lukkede posthuset i Skanderborg sit ekspeditionslokale. 31. december i år forlader Postnords Skanderborg-omdeling helt bygningen og får base i Horsens. Nogle landruter bliver derfor endnu længere, i dag er de ikke under 70 km. Også antallet af postkasser er faldet. Der er ca. 25 tilbage i 8660 inklusive landområder, de tømmes af landpost- og pakkepostbude.Et billede fra svundne tider hænger i postbygningen ved Skanderborg Station. I dag hedder virksomheden Postnord, 60 procent er ejet af den svenske stat, 40 procent af Danmark. Alle investeringer skal derfor godkendes i Sverige. Men svensk post fra det offentlige og andre er ikke blevet digitaliseret endnu, som det er sket i Danmark. Men det kommer.Her var der tidligt livligt, når posten blev sorteret fra tidlig morgen. Nu sker grovsorteringen maskinelt og udbringningen med meget færre ansatte, fordi postmængden er faldet. Men der er også succes-historier. "Vores flex-tilbud, hvor vi har en aftale med modtagere om, hvor vi kan lægge pakker, er der virkelig mange, der bruger," siger tillidsmand Benjamin Sørup."Det er ikke altid sjovt i en virksomhed med underskud, men jeg er optimist. Vi har en ny topleder, der kommer fra Mærsk, der er lagt en plan, og det går faktisk godt. Men konkurrencen er hård, bl.a. fra firmaer, der baseres på mange små vognmænd og ansatte, der ikke taler ret meget dansk. I modsætning har vi en overenskomst," siger tillidsmand Benjamin Sørup.