TV Avisens studievært hjemme igen efter ildebefindende
Aftenens nyhedsudsendelse klokken 21 blev afbrudt, da den gravide studievært Line Gertsen fik et ildebefindende. Studieværten er hjemme igen fra hospitalet og har det godt
Værten på fredagens sene nyhedsudsendelse, Line Gertsen, er vel hjemme igen fra hospitalet. Det kom hun i nat, efter at TV-Avisen klokken 21.00 først måtte afbrydes, for siden så at blive helt aflyst.
Det skete, da Line Gertsen fik et ildebefindende omkring halvvejs inde i TV Avisen. DRs brand- og sikkerhedspersonale blev straks tilkaldt for at give værten førstehjælp, og kort tid efter blev hun kørt på Rigshospitalet i ambulance.
"Det var en slem forskrækkelse, men jeg har det godt. Der var varmt i studiet, og jeg havde nok ikke fået drukket tilstrækkeligt i dagens løb, og samtidig er jeg gravid. Men heldigvis er alt, som det skal være," siger Line Gertsen til dr.dk.
Hun har været vært på TV-Avisen i knapt halvandet år.
eva.catter@pola.dk