Fortsæt til indhold

Garage Galleri er åbnet i Vellev

På Kræmmervejen 8 i Vellev er garagen blev omdannet til et galleri. Her kan man købe malerier, men også meget andet.

Samfund
Af Erling Baastrup

For Edna Mikkelsen på Kræmmervej i Vellev er det næsten blevet en nødvendighed at sælge ud af sine mange ting. Der skal jo også være plads til at bevæge sig i huset.
Derfor har hun åbnet garagen om eftermiddagen fra kl. 13.30 - 17.30, så man kan komme og kigge og evt. købe.
På hylderne står vaser, figurer og æsker dekoreret med paverpol. Men også porcelænsdukker, nisser og malerier.
Stort set det hele er lavet af den kreative kvinde selv.
Nisserne har hun samlet gennem et langt liv.
"Jeg har altid været en nissefreak," fortæller Edna.
Dukkerne, som ikke er nisser, laves fra bunden. De støbes, bages og poleres. Derefter får de deres individuelle præg ved hjælp af hår, makeup og tøj. De bliver på samme tid meget vellignende og en karikatur.
Mere end 100 bilelder har Edna lavet. Hun har solgt helt godt på sine udstillniger, men nu bliver det altså fra eget galleri.
Stilmæssigt og motivmæssigt er der absolut ingen synlig rød tråd. Alt skal prøves. Fra helt abstrakt (sådan da) til naturalistisk (sådan da). Nogle gange udspringer billedet så at sige af sig selv. Edna putter nogle tilfældige farver på lærredet med den brede pensel, lader det tørre og ser så, hvad der kommer frem. Ofte noget, der kan bygges umiddelbart videre på.
Man kan også ringe i forvejen og aftale at besøge dukkeudstillingen og malerierne i huset. Det er jo kun et fåtal, der er kommet over i Garage Galleriet.
Efter jul træder nisserne i baggrunden. Så vandrer der no flere dukker over gården og ind på hylderne.

Der er mange flere malerier inde i stuerne.
Nisserne træder lidt i baggrunden efter jul. Så kommer der flere dukker på banen.
Edna og paverpol-damen byder velkommen.