Naboer til kommende kæmpe solcelleanlæg: »Det vil smadre vores lille samfund«

»Vi er flyttet herud, fordi vi kan lide at bo på landet, og et anlæg i den størrelse vil fuldstændig smadre vores lille samfund. I mine øjne er det et industrianlæg. De kunne lige så godt bygge en fabrik.«

Per Hessellund Laursen er alt andet end begejstret for de to sammenhængende solcelleanlæg på 340 hektar, som er på tegnebrættet nord for Hadsten. Han bor selv i Nørre Galten, hvor solcellerne kommer ret tæt på byen.

»Vi er vant til at kunne se markernes skiften over året. Vores udsigt bliver spoleret af solceller – det bliver et trist udsyn, også selvom der bliver plantet et læbælte. Det er jo ikke en udsigt.«

Per Hessellund Laursen har ikke noget problem med, at nogle af naboerne har valgt at sælge deres jord til virksomheden, der opfører solcelleanlægget, og at virksomheden tjener penge på anlægget. Det er bare alt for stort, mener han og to andre naboer, som Lokalavisen har mødt.

Per Hessellund Laursen fortæller, at han ikke har mødt nogen, der er positivt stemt for at blive nabo til en kæmpe solcellepark, men at nogle går lidt stille med dørene, fordi de har relationer til folk, der gerne vil projektet.

Indbygget konflikt

Samme opfattelse har Susanne Rokkjær, der også bor i Nørre Galten. Hun er særligt bekymret for, hvad planerne om solcelleanlægget gør for sammenholdet i landsbyen. Hun frygter for de traditioner og den kultur, som er opbygget af familier, der igennem flere generationer har boet i landsbyen og kendt hinanden i mange år.

»Der er en indbygget konflikt i det her, for nogle vil det rigtig gerne, mens andre synes, det er helt ude i hegnet. Det bliver noget andet fremover, for hvem er for, og hvem er imod solcelleanlægget,« siger Susanne Rokkjær.

Hun er også bekymret for, om planerne om solcelleanlægget vil gøre det svært at sælge sit hus og trække nye borgere til landsbyen nord for Hadsten.

»Lige nu er der ualmindeligt mange huse til salg i Nørre Galten. Det er små gamle huse, der i forvejen ikke er nemme at sælge, og det bliver ikke nemmere.«

Solceller til alle sider

Mens Per Hessellund Laursen og Susanne Rokkjær får udsigt til solceller øst for Nørre Galten, får Martin Rylander og hans kone og tre små børn udsigt til solceller hele vejen rundt om deres hus, der ligger isoleret for enden af en grusindkørsel på Galten Hedevej.

»Vi købte stedet med henblik på at etablere familie og bo her, mens børnene vokser op. Det er et perfekt sted for børnene at sidde og hygge udenfor, og der kommer dådyr helt tæt på huset,« fortæller Martin Rylander, som ikke lige havde et solcelleanlæg i tankerne, da de overtog huset i 2015.

Ejendommen ligger lige på den linje, hvor de to solcelleanlæg på henholdsvis 240 og 100 hektar grænser op mod hinanden. Solcellerne kommer indenfor den såkaldte bufferzone på 200 meter til deres hus, så familien kan vælge at blive købt ud eller blive boende og få erstatning, fortæller Martin Rylander.

»For os bliver udsigten bare sort på sort som i et industrikvarter. Vi må se, om vi kan leve med det. Vores frygt er at sidde i hus til halsen, og om det er for risikabelt at blive boende, for kan huset overhovedet sælges, når det i fremtiden bliver omgivet af solceller,« siger Martin Rylander.

Familien havde planlagt en større renovering, men den er nu sat på pause, da de ikke ved, om de vil blive boende.

Formildende ting?

Unison Energy Partners, der står bag det 240 hektar solcelleanlæg, der grænser op til Nørre Galten, har tidligere oplyst, at man i dialog med byen og naboer vil erstatte de mest bynære solcellepaneler med et rekreativt grønt område. Virksomheden vil desuden frivilligt donere omkring 400.000 kroner om året til lokale formål, ligesom man tilbyder borgere i lokalområdet medejerskab af solcelleanlægget.

Ingen af delene får dog de tre naboer til at klappe i hænderne og ændre på deres holdning.

»Det ændrer jo ikke på problemet, at man med nogle midler prøver at gøre folk tilfredse. Min udsigt bliver jo ikke pænere af, at jeg eventuelt kan tjene penge på anlægget,« siger Per Hessellund Laursen.

Han er også kritisk overfor argumenterne om, at etableringen af solcelleanlægget er godt for drikkevandet, fordi jorden ikke længere skal bruges til landbrugsdrift, og at biodiversiteten øges, fordi der ikke skal anvendes sprøjtemidler og gødning.

»Der kommer hegn omkring solcellepanelerne for at holde de store dyr ude, så hvad er det lige for en diversitet. Den visuelle diversitet bliver i hvert fald horribel. Det er også et dårligt argument, at man ødelægger jorden ved at sprøjte og gøde, hvis vi ikke får solceller,« siger Per Hessellund Laursen, der ligesom Martin Rylander har taget fremtiden op til revision.

»Vi har boet her i 25 år og regnede med at blive gamle her. Nu er vi ikke længere sikre på, vi har lyst til at blive boende.«