Eleverne er i de sidste 40 år blevet mere krævende på den gode måde

"Over de sidste 40 år er eleverne blevet mere selvstændige. Mere krævende på den gode måde. Man kan ikke som lærer bare læne sig tilbage. Samtidig er eleverne blevet mere usikre. De er jo et produkt af samfundet. De har vinger, men mangler måske lidt rødder. Forældrene kunne gøre mere ud af flyvetræningen. Børnene er ude for et stort pres. De skal så meget i fritiden. Det ville være klogt, hvis forældrene kunne skærme af for noget af det, men det ved jeg jo godt, de ikke kan."
Ordene kommer med overbevisning fra Annemarie Jensen, der netop er stoppet som inspektør på Haldum-Hinnerup Skolen.

Lokale politikere bakker op

Annemarie Jensen ser nogle faresignaler i øjeblikket:
"Skolen udsættes for et økonomisk pres oppefra. Hvis der gøres alvor af at skære en ugentlig time væk, får det stor betydning. Et andet stort problem er den tid og den energi, der går med at udfylde statistikker. Vi skal lave de samme ting til flere afdelinger i undervisningsministeriet. Det er helt vanvittigt. Taler de da slet ikke sammen?"
Også i skoleverdenen mærkes modsætningen mellem de lokale interesser og dem på Christiansborg:
"Jeg synes, at vores lokale politikere bakker skolerne godt op. De kommer med pengene og siger: Få det bedste ud af dem."

Mesterlæren

Var det de store pædagogiske visioner, der drev dig på seminariet efter studentereksamen?
"Absolut nej. Det var nok en slags helgardering. Man skulle jo kunne forsørge sig selv. Under uddannelsen blev jeg mere bevidst og begyndte at tage stilling. Og så kom jeg jo i mesterlære på Haldum-Hinnerup Skole under Vilhelm Lytken, som lærte mig meget. Han havde skarpe holdninger til eksempelvis specialundervisning. De almindelige klasser skulle kunne rumme alle. Sådan har jeg det ikke. Hvis børn er i problemer, skal de følge den normale klasse i f.eks. musik og idræt, men være sammen med andre i samme situation resten af tiden," siger Annemarie Jensen, der netop glæder sig over resultater med den ene af kommunens erhvervsklasser, som er på hendes skole:
"De starter med at hade skolen. Og lærerne. Efterhånden begynder de dog at tro på sig selv. Og hende der Annemarie, hun gider os godt! Meget lykkes. Tre ud af fire får en praktikplads."

Inspektørjob til låns

Så var det vel dine pædagogiske visioner, der fik dig ind i inspektørjobbet?
"Igen absolut nej. Da Vilhelm Lytken i 1978 blev borgmester, rykkede jeg på opfordring af ikke mindst mine kvindelige kolleger ind som værkfører. Det hedder viceskoleinspektør i folkeskolen. Da inspektøren så kort tid efter på grund af sygdom gik af, blev jeg bedt om at gå ind i jobbet. Naturligvis kun til låns. Det var i 1979.I 1989 sagde Vilhelm Lytken sin orlov op. Jeg søgte og fik inspektørstillingen og opdagede med det samme, at det var meget mere mig. Jeg fik mere af det, jeg brænder for, nemlig menneskelige relationer."
Dit »eftermæle« hos lærerne?
"At jeg har haft rigeligt mange bolde i luften. Jeg har stillet store krav til mig selv og måske tilsvarende for store krav til medarbejderne. Men jeg synes, jeg har været god til at bakke op," siger Annemarie Jensen.
Hvilken bold er du mest træt af, du fik kastet op?
Stilhed. Der tænkes.
"Jeg kan ikke lige komme på den, men der er garanteret mange."
Er erhvervsklassen en af dine bedste bolde?
"Egentlig ikke. Andre kastede den op, men jeg greb den."

55 timer om ugen

Hvad så nu?
"Hvis jeg havde været »almindelig lærer«, var jeg nok fortsat et par år mere. Men med i gennemsnit 55 timers skolearbejde om ugen synes jeg, at det er på tide at se efter, om ikke der er andet, jeg skal nå," siger den afgåede inspektøren og nævner: Læse, rejse, arbejde med mennesker f.eks. i de humanitære organisationerne, lange vandreture og familien.
"Og så rumsterer der en masse elever fra de mange år rundt inde i mit hoved. Dem skal jeg måske også se at få ud på en eller anden måde," slutter Annemarie Jensen.