Fastlandsklima i Løjstrup giver æbler med masser af smag
Plukkesæsonen er gået ind for æbler og pærer i Løjstrup Frugtplantage, der ligger ved Laurbjerg på vejen mod Langå. Og sommeren har været så ideel, at høsten er en aromatisk og smagsmæssig fornøjelse.
Frem til og med sidste weekend i uge 42 er Hans Jørgen Broge og medhjælpere klar til at tage imod selvplukkere i Løjstrup Frugtplantage, der hører til Løjstrup Hovedgård.
Man kommer bare med sin egen emballage, får vejledning, plukker og betaler 9 kr. pr. kg.
Træer fra 1931
Hans Jørgen Broge er fjerde generation på gården. Nogle af træerne stammer helt tilbage fra 1931 fra bedstefarens tid. Det gælder f.eks. Filippa, som er den mest solgte fra plantagen. Men nye sorter kommer til. En af de populære er Belida, hvor træerne nu er på fjerde år, så de giver efterhånden godt med æbler.
"Det er vigtigt, at man skelner mellem plukketid og spisetid. Nogle af sorterne kan spises fra dag ét. Andre skal ligge et stykke tid. Belida f.eks. plukkes relativt sent, men kan spises med det samme, men også holde sig frem til maj måned," fortæller Hans Jørgen Broge og fortsætter:
"F.eks Gloster plukkes i oktober og kan først spises efter jul."
Det er derfor ikke de samme sorter, der plukkes i weekenderne. Hvilke sorter, der er på programmet hvilke weekender, kan man følge på Løjstrup Hovedgårds hjemmeside.
Skade- og nyttedyr
"Mange spørger: »Sprøjter du?« Og det korte svar er: Ja, men ikke mere end nødvendigt," fortæller Hans Jørgen Broge og uddyber:
"Det vigtige er, at jeg går specifikt efter bestemte skadedyr. Ikke noget med bredspektret sprøjtning. Og jeg skal samtidig passe på nyttedyrene. Det gælder mariehøns, ørentviste, svireflue og guldvinge. Dem har vi mange af, fordi der er masser af skov omkring plantagen. Men det er svært i starten af sæsonen, hvor nyttedyrene mangler. Der sprøjtes så, mens der er blomstring, altså før frugterne dannes. Det er, for at der ikke lægges æg, som senere resulterer i, at der kommer et insekt ud af æblet. Sprøjtemidlerne er også gjort så ufarlige som muligt. Eksempevis bruges sprøjtesvovl mod meldug, og mens æblerne udvikler sig sprøjtes med saltvand. Det er et næringsstof for dem. Det forstærker deres cellevægge, men folk ser mig jo med sprøjten, selv om det kun er saltvand," fortæller Hans Jørgen Broge.
Sær øko-mærkning
Æblerne er altså ikke økologiske, men så tæt på, man kan komme, hvis man samtidig skal havemange og gode æbler:
"Man kan godt undre sig, når man i butikkerne ser æbler, der er importeret fra f.eks. Italien. De har fået det danske øko-mærke på emballagen, men hvis man ser det, der står med småt: »Sprøjtet med kobber«, må man studse. Det har været forbudt herhjemme de sidste 25 år," lyder det fra frugtavleren, der har svært ved at se rimeligheden i den slags.
I øvrigt er 3% af frugtavlerne i Danmark økologer, men de dækker ikke 3% af produktionen.
Global opvarmning?
"Om æblehøsten i år kan man sige, at der er mange af dem, og de er rigtig gode. Det gælder naturligvis også ude i de private haver. Foråret og sommeren har været perfekt. Det har i øvrigt været en serie gode år. Man er jo lige ved at tro, at en global opvarmning spiller ind," lyder det med et skævt smil fra æbledyrkeren.