Ny skoleleder på Kolind Skole: Børnenes stemmer skal fylde
Carsten Aude startede på Kolind Skole for syv uger siden, og selv om hans første plan er at stikke fingeren i jorden, så er han allerede ret begejstret for sit nye job
»Det er lidt uheldigt, at du kommer nu, mens det er vinterferie, for skolen er næsten tom for børn, og det er jo dem, det hele handler om,« siger Carsten Aude, da han tager imod avisens udsendte på Kolind Skole.
»Vi kan lige gå ned i SFO’en og kigge,« dirigerer han og viser vej ned til indskolingsområdet, mens han undervejs samler en jakke og en lyserød hue op, der ligger henslængt i en vindueskarm. I SFO’en sidder nogle børn og laver krea, og en af dem viser stolt sit værk til Carsten Aude, som 1. januar tiltrådte stillingen som skoleleder efter i ti år at have været på Sabro-Korsvejens Skole ved Aarhus. En skole, som har mere end dobbelt så mange elever og derfor dobbelt så stor en administration som den i Kolind.
»Jeg kan allerede nu mærke, at jeg er meget tættere på både elever, ansatte og forældre her. Det har jeg virkelig savnet. Eleverne kommer dumpende ind på mit kontor med en tegning eller bare for at sige hej, og i stedet for kun at bevæge sig i et ledelses- og administrationslag, så har jeg her en meget større grad af direkte kontakt til både lærere og forældre.«
Det er ikke kun på den front, at afstande er blevet forkortet. Carsten Aude bor i Bjødstrup. Det har han gjort i 24 år, og han nyder nu ikke at skulle bruge så meget tid på transport.
»Det er skønt at have fået mere tid til at kunne gå en tur med hundene, siger han og henviser til de to jagthunde, han foruden sin hustru gennem 35 år og det yngste af tre børn, deler adresse med. Herudover fylder fodbold også lidt.
»Jeg ser det mere end jeg spiller, men jeg får da bevæget mig lidt på et veteranhold i Feldballe.«
Desuden er han typen, der kan lide nye udfordringer, og derfor besluttede han sig for at skifte job, fortæller han.
»Der skal være noget at rode med, så jeg ikke går i stå.«
Plads til stemmer
Den 54-årige skoleleder understreger igen og igen, at han vil bruge den første tid i Kolind til at stikke fingeren i jorden og fornemme, hvilken kultur han er havnet i, før han udstikker nye retninger.
»Det er sådan noget alle, der starter i et nyt job, siger, de vil gøre, men jeg gør det rent faktisk. Der er jo noget i væggene, en historik, så lige nu går jeg og lytter og spørger, bliver klogere på mine medarbejderes overvejelser og på den måde bliver jeg langsomt hjulpet godt på plads,« fortæller han og tilføjer, at han selvfølgelig tager noter undervejs, for nok tager han det stille og roligt, men han er også en leder, der vil en masse.
»Men det handler om, hvilke veje vi skal gå for at nå derhen.«
På trods af fingeren i jorden, så tør han dog godt bevæge sig lidt ud af den trygge cirkel og blive mere konkret, hvis man går ham lidt på klingen.
»Jeg mener, det er oplagt at gå nogle skridt i forhold til elevdemokrati. Det er vigtigt, at vi understøtter det, og tager nogle nye briller på, så vi kan se, hvilke muligheder der er for at få elevernes indflydelse til at blive en større del af vores hverdag. Det er børnestemmerne, der skal fylde.«
Han vil desuden sætte fokus på bæredygtighed i bred forstand omkring hele skolens virke, og herudover vil han også arbejde for at skabe mere udsyn. Kolind Skole skal vendes mod verden, både den nære og fjerne.
»Et helt konkret sted at starte er at spørge os selv, hvorfor vi tager lejrskoler og skoleture og sætte dem ind i en nordisk og europæisk sammenhæng med de uddannelsesprogrammer, der findes i Erasmus og Nordplus.
Lige nu går der 300 børn på Kolind Skole. Det laveste i lang tid, og prognoserne siger da også, at der vil ske en lav, men gradvis stigning i elevantallet de kommende år. Carsten Aude kan godt se, at Kolind er ved at ændre DNA fra en aktiv handelsby til det, der måske i større grad bliver en transitby, men der er stadig så meget at hente i området, mener han.
»Nu er jeg jo en gammel mand, og jeg kan da godt huske, da jeg som barn var til dyrskue og butiksgaden blomstrede. Nu er tiden en anden, og det er dét, der gør, at boghandleren for eksempel må lukke. Det siger intet om hans evner som boghandler, men simpelthen at tiderne forandrer byer som Kolind. Jeg ser dog stadig en by med et aktivt familie- og foreningsliv, også en hel del erhverv, selv om det ikke ligger på hovedgaden og med noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for byskiltet, så der er fortsat masser at komme efter i Kolind.«
Bygge op
Han mener selv, han fik jobbet på Kolind Skole på grund af sin brede erfaring fra skoleverden og ledelsen af den. Han er opvokset i Ryomgård, uddannet lærer i 1995, hvor han efter at have været lærer og tillidsmand på Ryomgaard Kost- og Realskole i 2001 blev ungdomskonsulent i Rønde Kommune. Herefter arbejdede han i Grenå, senere Norddjurs, Kommune, først som skolekonsulent og senere som leder af Søndre Skole, hvorfra han i 2012 startede på Sabro-Korsvejen Skole.
»Der blev jeg ansat til at løse en bunden opgave med at få rettet op på økonomien. Det lykkedes, og jeg er stolt af den skole, jeg afleverer. Her i Kolind er det dog en anden opgave, der ligger, og den primære grund til, at jeg er blevet ansat her, tror jeg ligger i min evne til at fastholde en dagsorden i forhold til trivsel og læring.«
Især to ting gør, at Carsten Aude mener, at han er landet på Kolind Skole på både det helt perfekte tidspunkt, men også det værst tænkelige tidspunkt.
»Alle kommuner skal spare lige nu, og det skal Syddjurs også, så jeg har slet ikke den økonomi, jeg regnede med. Derfor bliver det selvfølgelig en udfordring at få enderne til at hænge sammen, men sådan ville det være, uanset hvilken skole eller i hvilken kommune, jeg befandt mig, så den udfordring er jeg helt klar på.«
Når han samtidig siger, at det er det helt perfekte tidspunkt, så er det fordi, han er landet lige midt i en modernisering af skolen. Syddjurs Kommune har budgetteret med 17 millioner kroner hvoraf de 13 millioner er håndværksudgifter, som blandt andet skal gå til at opgradere klasseværelser til moderne læringsrum og modernisere faglokaler, så der for eksempel kommer et kæmpestort state-of-the-art håndværks- og designlokale og et udekøkken til madkundskab.
Biblioteket, eller det pædagogiske læringscenter, som det hedder i dag, etableres med et FABLAB, som er et slags skaberværksted med både digitale og analoge værktøjer, så som laserskærer og 3D-printer. Der kommer en ny hovedindgang, som faktisk bliver den gamle, hvis nogen kan huske den, og udearealerne får også en tur med moderniseringsbørsten takket være yderligere 950.000 kroner i samarbejde med fra Nordea-fonden.
»Der er gået en lang planlægningsproces forud for, at jeg startede, og det er virkelig et fedt projekt, de har fået lavet i byggeudvalget med indspark fra både den pædagogiske leder og ansatte på skolen. Nu skal projektet i udbud, og der sker jo altid nogle ændringer undervejs, men de store linjer ligger fast, og det bliver virkelig godt, når det står færdigt.«