Fortsæt til indhold

Svar til Carsten Bech om vintersaltning

Samfund
Af Henning Rolapp, Dråby Bygade 16, 8400 Ebeltoft

Først må jeg sige, at det er fantastisk, at en professionel politiker kan misforstå og misfortolke et klart formuleret debatindlæg så groft. Det tyder ikke på konstruktiv analyse og debatmiljø i de styrende organer i Syddjurs Kommune. Og Syddjurs Kommunes økonomiske situation er vel egentlig sådan, at der nok kunne være behov for en hjælpende hånd udefra med at finde evt. besparelses muligheder. Kort sagt, tag og kom ned fra himlen. Endvidere fremgår det overordentlig klart af mit indlæg, at den ”interessante” ekstraudgift er, at for hyppig og overdreven saltning medfører forøgede udgifter til vedligehold af vejene. Så hvis Udvalgsformanden føler trang til at belære mig, kunne han fremskaffe de samlede omkostninger til reparationsarbejder og nybelægninger. Det er dette tal, som i givet fald kan bruges til at vurdere, hvor meget en overdreven saltning koster i ekstraudgifter til vejvedligehold. Og for at blive i mit billede, hvor mange hjemmehjælpere man kan vinde ved det. Desforuden nævnes der en sammensurium af diverse tal, der blandes sammen i en gryde. Hele den gryderet skal jeg nok holde mig fra. For indholdet er alt for upræcist bestemmeligt. Men lad os starte et sted. Ja det er så Ulstrupbakken jeg mener og konstaterer, at da vi hen under aften kører hele vejen fra Midtjylland igennem Århus og ud til Ebeltoft, da er der overhovedet ingen rydningsmateriel at se på hele strækningen. Det er et helt klart indtryk og en konstatering. Og vejene så ud derefter. I en sådan situation må man konkludere, at der må være en SAMMENFALDENDE FORKLARING på, hvorfor der ikke kører nogen som helst rydningsmaskiner i så mange forskellige områder og vel mange forskellige rydningsdistrikter. Vi kan herefter søge den logiske forklaring på denne situation - en fællesforklaring så at sige. Men denne forklaring er sikkert ikke, at der mangler diesel på bilerne, eller at saltmængden er brugt op m.m. Der er kun een rimelig forklaring, og det er, at køre-hviletiden er brugt op. Og det er også noget af det forunderlige ved disse kørehviletidsbestemmelser, at nærmest ingen begrundelse eller undtagelser er god nok til at tillade overtrædelse af disse regler. Det lærer man meget tydeligt, når man er på kurser om køre-hviltidsbestemmelserne. Kommunen kan så undskylde sig med, jamen er det så vores skyld, at vi ikke kørte hin aften ? Det ved jeg ikke, men det kunne så have noget med planlægningsdygtighed at gøre, hvad ved jeg ?. Men det må man så spørge Carsten Bech om. Men jeg kan konstatere, at alle de rydningsområder vi kørte igennem var kommet til samme resultat, at på trods af at der var et voldsomt behov for sne og glatførebekæmpelse, så kørte der overhovedet ingen rydningsmandskab på vejene. Så hele min ovennævnte argumentation er egentlig overflødig, for selvfølgelig har det været pga. kørehviletidsbestemmelserne. For formanden forsøger vel ikke at påstå, at det er pga. egne interne arbejdstidsregler. Mht. til at Ulstrupbakken m.m er en statsvej, så kan det selvfølgelig være en slags undskyldning, at ansvaret ligger i et andet regi end ens eget. Men til det vil jeg sige, at telefonen er opfundet, og man burde som en ansvarlig kommunal rydningsleder have tilstrækkeligt mod og mandshjerte til at ringe til rette myndighed, og fortælle at vejene er i en sådan tilstand, at man snarest skal sørge for at komme ud og foretage glatføre bekæmpelse. Således at man i det mindste kan køre op ad Ulstrupbakken. For ikke at brede denne diskussion for langt ud, så kan man sammenfattende sige, at i stedet for at lave glatførebekæmpelse for arbejdet og for sine ansattes skyld, så burde man lave glatførebekæmpelse for formålets skyld - trafikanternes skyld - kommunekassens skyld - og vejnettets skyld. Og en sådan tilgang vil givetvis medføre et helt andet resultat mht. til glatførebekæmpelsens udførelse. Og stadig ikke at forglemme, medvirke til at bevare et ordentligt vejnet uden for store vedligeholdelses omkostninger. Mærsk McKinney Møller har skabt et visionært begreb: RETTIDIGT OMHU. Brug det, for når det er godt nok til kæmpefirmaet AP Møller, så er det sikkert også godt nok til Syddjurs kommunes Tekniske forvaltning