Disko-tango med Seebachs fætter
Tommy Seebach er død, men hans stemme lever videre i fætteren
"Krøller eller ej, vi elsker vores børn", sådan sang Tommy Seebach, inden han døde for seks år siden, men sangen og hans andre tekster døde ikke med ham.
Seebach har nemlig en fætter i det jyske, nærmere betegnet i Malling, og her lever Seebach-ånden og sangene stadig i bedste velgående. Hans stemme lyder stort set som den afdøde fætters, og mens Tommy stadig levede, havde fætrene talt om at lave en cd sammen, men det blev aldrig til noget. Den drøm har Malling-fætteren, Erik Sletting forfulgt og udsendte sidste år cd'en "Mig og Seebach". Men det stoppede ikke der, som en hyldest, til den glade københavner-sanger med det store krøllede hår, tager Erik Sletting og Debbie Cameron på Seebach Show-turne hen over foråret og sommeren. Debbie blev kendt hos danskerne, da hun sang "Krøller eller ej"-duet med Tommy Seebach.
"Det har fulgt mig hele livet at være hans fætter. Han har været en kæmpe inspirationskilde, og en jeg har set op til hele livet. Han har betydet noget helt specielt for mig helt fra barnsben. Det er en drøm, der går i opfyldelse, at jeg får lov til at lave showet. Og det er også meget rørende", fortæller Erik Sletting, der til dagligt lever af at være selskabsmusiker.
Klump i halsen
Sidste år gik han og Debbie Cameron på scenen på Bakken for at hylde Seebach, og det var med en klump i halsen, at Sletting betragtede alle de fremmødte fans og deres tårer i øjnene. Derfor ser han også meget frem til at hylde fætteren ved showet med Cameron og til at give den gas til "Du skælder mig hele tiden ud", "Disko Tango", "Krøller eller ej" og alle de andre velkendte Seebach-sange.
"Det bliver sjovt at lave et show, der kommer tæt på at lyde som originalsangene. Og samtidig har jeg tilgang til at fortælle nogle anekdoter - og det samme har Debbie", smiler 55-årige Erik Sletting.
Med et glad udtryk fortæller han om dengang, han havde besøg af Seebach i barndomsårene.
"I en alder af syv år ville han være med i en amatørkonkurrence i Tivoli Friheden. Han sad med sine krøller og vandt konkurrencen. Han smilede over hele hovedet og kom allerede dengang fuldstændig ud over scenekanten. Kendetegnet ved ham var netop, at han altid smilede sig ind i folks hjerter. Han var et godt menneske", fortæller fætteren med stor entusiasme i stemmen.