De sidste strofer
Den Syngende Slagter udgiver sin fjerde og sidste CD "Sange vi mindes"
Den dybe, rolige og lidt sørgmodige stemme fylder den lille stue på Platanvej i Ry. Tonerne fra en gammel sang af Gustav Winckler passer perfekt til den store, men hjertelige mand. Han synger den med ydmyghed og glæde, en sang fra hans fjerde og sidste plade. "Jeg har altid sunget. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og når man synger, kan man ikke være sur," smiler den Syngende Slagter alias Jens Peter Jørgensen. Han er oprindelig uddannet slagter, og har arbejdet i faget i mange år, men i 1988,blev han erklæret uarbejdsdygtig efter et sammenstød med en meget vred orne, som huggede ham i knæet. Han forsøgte at komme tilbage til arbejdet, men måtte give op. I stedet tog sangkarrieren fart. "Jeg lavede bandet Spar3 sammen med to gode venner. Egentlig ville vi bare lave et bånd med god musik til familien, men pludselig havde vi solgt 1000 bånd. Så lavede vi et til, mere professionelt med korpiger og den slags," husker Jens Peter, som også synger i Knudsøkoret, et mandekor med 40 sangere.
Rys svar på Kjeld og Hilda
Jens Peter er gift med Ilse, som han har kendt, siden han var ganske ung. Han flyttede direkte hjemme fra mor og hen til Ilse. Sammen har parret fire børn og syv børnebørn. På Jens Peters tredje plade synger Ilse også med, og når han optræder rundt om på plejehjem, til guldbryllupper eller i pensionistforeninger er Ilse ofte med på scenen. "Vi har næsten altid arbejdet sammen. Vi havde slagterforretning i Gl. Rye i 10 år, hvor vi stod side om side. Når vi synger for de ældre mennesker, oplever vi en utrolig varme. Det er så givende at se deres glæde, når de genkender en sang, som kalder minder frem. Men hun er ikke med på den sidste plade," siger Jens Peter.
Bedre end en guldplade
I herreværelset på første sal viser Jens Peter stolt sine trofæer frem fra et liv med musik og motorcykler. På væggen hænger hans praletavle med forskellige udklip fra musikkarrieren og overalt er der bøger om motorcykler og musik. Men det bedste er nok polycarbonatpladen, som han har fået af børnebørnene.