Donna Marie knaldede Se og Hør for Seebach-løgn
Blev kaldt 'stripper' og beskyldt for at have været i seng med sangeren Rasmus Seebach
"Rasmus Seebach gav den gas - Sov med stripper." Under denne overskrift fandt den danske glamour-model, Donna Marie fra Havdrup ved Roskilde, pludselig sit billede på forsiden af Se og Hør i sommer.
Men historien var det pure opspind - ifølge modellen selv opfundet af en hemmelig kilde, som tippede bladet for at score nogle hurtige penge og skade hende.
"Jeg har ikke været sammen med Rasmus Seebach og, jeg vil heller ikke kaldes stripper, så jeg henvendte mig gennem min advokat til Se og Hør, og i midten af september endte det med, at de viftede med det hvide flag, og overgav sig," siger Donna Marie til Lokalavisen.dk.
Donna Marie: Om boksning, strip og silikonebryster
Selve hyggestunden mellem Donna Marie og Seebach skulle ifølge rygterne have fundet sted til et afterparty i den tyrkiske ferieby Alanya, hvor 22-årige Donna Marie var nede med en gruppe dansepiger. Men hun har nu bevist, at løse rygter ikke bør ende på forsiden af et sladderblad, da Se og Hør indrømmede, at de ikke havde tjekket historien godt nok.
Hvor stort et beløb Donna Marie har fået ud af sagen, må hun ikke oplyse.
"Men lad os bare sige, at det var et forholdsvis stort beløb i forhold til, hvad andre normalt får ud af at lægge sag an mod dem," siger hun til Lokalavisen.dk.
Udover et kontant beløb, fik Donna Marie en dobbeltsidet artikel med interview om hendes modelkarriere i Se og Hør, som udkom for en måneds tid tiden.
Donna Marie: Om boksning, strip og silikonebryster