Smileglad dag i Eventyrland

Anmeldelse af: Alice i eventyrland
Instruktør: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Mia Wasikowska, Helena Bonham Carter, Anne Hathaway, Crispin Clover
Spilletid: 108 minutter
Set i: Cinemaxx i Bruuns Galleri i Århus

Tim Burtons filmatisering af Lewis Carrolls roman "Alice i Eventyrland" fra 1865 er en fortsættelse af den oprindelige historie.
Alice er nu en 19-årig teenager på nippet til at blive forlovet, da hun endnu engang falder i kaninhullet og genser sine gamle venner.
Hun erindrer dog ikke nogensinde at have mødt dem før, men tror i stedet at det hele er en mærkelig drøm.
Hendes gamle venner, Den gale Hattemager, Hr. Kanin, de tykke tvillinger Di og Dum, Kålormen og Cheshire Katten, er længe i tvivl om, hvorvidt det er den "rigtige" Alice, de har hentet tilbage til Eventyrland til den vigtige rolle som den, der skal bekæmpe den onde og selvoptagede Røde Dronnings brutale regime og genoprette fred og idyl i Eventyrland.
I hovedrollen som Alice ses Mia Wasikowska, mens Johnny Depp spiller Den gale Hattemager, og de gør det begge fremragende. Johnny Depp er som skabt til rollen som hattemageren, der på en gang er både uskyldig og renhjertet og rablende vanvittig. I rollen som den selvoptagede Røde Dronning ses Helena Bonham Carter.
"Alice i Eventyrland" i Tim Burtons bearbejdning er blevet til en fantastisk flot film, en visuelt betagende rejse gennem en magisk verden befolket med de særeste skabninger og med en fabelagtig detaljerigdom (se bare, hvordan klappen over superskurkens ene øje skiftevis er en spar, en ruder, et hjerte og en klør).
Samspillet mellem de rigtige skuespillere og de computeranimerede er ganske overbevisende, og understreges af 3-D effekterne, der samtidig skaber en spændende dybde i filmen og understreger de dramtiske højdepunkter. For eksempel er Alices fald ned gennem kaninhullet en fantastisk demonstartion af 3-D effekternes potentiale.
Filmen er en fremfor alt underholdende og temmelig morsom nyfortolkning af Lewis Carrolls klassiker, men dens plot løfter sig ikke mange millimeter ud over det forventelige, og handlingen skrider ind imellem umådeligt langsomt fremad.
Vægten er klart og tydeligt lagt på skildringen af det magiske univers med dystre undertoner, mens handlingen nærmer sig det let forudsigelige eventyrplot med et let genkendeligt klimaks.
Trods det banale plot er Burtons "Alice i Eventyrland" en fantastisk oplevelse og helt klart værd at gense - om ikke andet så bare for at se alle de flotte detaljer, der fløj hen over hovedet i første omgang.