Dannebrog til tops
Det kendte cirkus kommer for første gang til byen uden Haddy Enoch, som døde i efteråret
I efteråret 2009 mistede Cirkus Dannebrog sin direktør gennem en menneskealder, Haddy Enoch.
Men "the show must go on", som det hedder i underholdningsbranchen, så familien viderefører de rød/hvide traditioner og giver forestilling i Ulstrup 31. maj, i Hadsten 1. juni, i Hinnerup 2. juni, Ry 3. juni og Galten 7. juni.
Nu bliver det næste generation, 54-årige Agnete Louise Enoch, som i rollen som sprechstallmeister byder publikum velkommen under teltdugen i det store ciurkus, hvor der i denne sæson er brugt flere penge på artister, musikere, dyr og personale end nogen sinde før, så mon ikke der er ekstra grund til at glæde sig denne gang...?
Der bliver lejlighed til at opleve alt fra Columbianske tårnartister og spanske klovne, til diverse cirkusdyr som kameler, fuldblodsheste, vandpantomime og meget, meget andet, herunder et ægte "araber-nummer" med nordafrikanske artister, som bygger levende pyramider og dumdristige springkombinationer, som får det til at gippe i publikum.
Hele familien Enoch er dybt involveret i Cirkus Dannebrog og viderefører traditionerne i fællesskab, så underholdningen skulle være i de bedste hænder.