Fortsæt til indhold

Hinnerup-succes i børnehøjde

Favrskov Børnefestival 2010 blev trods drillende regnvejr en flot og velbesøgt oplevelse

Samfund
Af Hans Henrik Laugesen

kommunefest De store smil var fremme i Hinnerup i lørdags, da Favrskov Børnefestival blev gennemført i strid blæst og med truende regnskyer foroven. Det formåede dog ikke at slå skår i glæden over, at hundredvis og atter hundredvis af børn sammen med deres forældre hyggede sig overalt på og omkring torvepladsen, hvor aktivitetstilbudene stod i kø. Det samme gjorde børnene, ikke mindst da de fire populære sangstjerner fra ABC, Alien Beat Club, skrev autografer til de havde helt ondt i hænderne, - inden de som et af dagens højdepunkter gav koncert for de mange fremmødte i alle aldre. Det var et imponerende samarbejde mellem Hinnerup Handelsstandsforening og diverse foreninger samt sponsorer, som sikrede den hidtil flotteste udgave af Favrskov Børnefestival, - og mon ikke der bliver velfortjent sol og høj blå himmel næste gang...??

TV-stjerne fra Alien Beat Club tiltrak publikum i alle aldersgrupper.
Skoleskak en stor sport i Hinnerup, og under Favrskov Børnefestival fik endnu flere øjnene op for tankesporten.
"Hvad foregår der...?", spurgte kaninen Nuller fra sit bur på børnedyrskuet.