Fortsæt til indhold

Borgere bakker op om Røde Kors i Hørning

Bølgen af tyverier fra tøjcontainere ved butikken på Nørre Alle får nu folk til at aflevere tøjet personligt

Samfund
Af Peter Eilertsen

Det strømmer igen ind med tøj til Dansk Røde Kors-butikken på Nørre Alle i Hørning.
Efter at Lokalavisen 23. marts fortalte, hvordan tyverier fra tøjcontainerne var ved at true forretningens fremtid, har både radio og tv fortalt historien, og borgerne har valgt at bakke op om Røde Kors ved selv at aflevere tøjet i forretningen.
"Vi får igen masser af tøj, vel lige så meget som før den seneste bølge af tyverier, og det er tydeligt, at folk har reageret på omtalen og nu vælger at lægge vejen forbi og aflevere tøjet i åbningstiden. Det er vi selvfølgelig glade og taknemmelige for," siger butiksleder Aase Fagerlund.
De 40 frivillige i Røde Kors-forretningen i Hørning skabte sidste år et overskud på 517.000 kroner til organisationens hjælpearbejde.