Fortsæt til indhold

Nikkede vagtmand en skalle ved Allingåbro Motor Festival

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Politiet måtte skride til anholdelse af syv personer ved afslutningen på lørdagens Allingåbro Motor Festival.
Et par timer efter midnat var en gruppe uromagere røget i slagsmål og nægtede ved politiets ankomst til stedet at følge ordensmagtens anvisninger. Derfor måtte politifolkene anvende peberspray for at få styr på flokken.
Syv personer blev anholdt på stedet, én for vold, resten sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Den 23-årig mand, som blev anholdt for vold, opførte sig på en måde som bevirkede, at vagtpersonalet ved festen ville bortvise ham. Det hidsede den unge mand så voldsomt op, at han nikkede en vagtmand en skalle med næseblod til følge.

Ved politiets ankomst satte han sig også til modværge.

Han fremstilles i grundlovsforhør i dag i Randers idet han i forvejen har en betinget dom for vold.