AquaDjurs A/S holder vand

Fra 1. januar 2010 skal de kommunale vand- og spildevandsforsyninger udskilles fra de kommunale forvaltninger.

I Norddjurs stiftede man allerede Aqua Djurs A/S 1. oktober 2008 med kommunens som eneste aktionær og en aktiekapital på 50 mio. kr.

På selskabets første generalforsamling efter stiftelsen var det en tilfreds bestyrelsesformand, Frede Frandsen, der kunne notere et regnskabsresultat før skat på 14 mio. kr. Resultatet skal dog ses i lyset af, at det indeholder en række overgangsindtægter og –udgifter i forbindelse med dannelsen af aktieselskabet.

28 medarbejdere

Direktør John A. Christensen benyttede sin ledelsesberetning til at gøre rede for en række faktuelle data.

Spildevandsaktiviteterne i Aqua Djurs A/S består af 15.000 tilsluttede forbrugere/ejendomme. Samlet afgiftspligtig vandmængde, som der opkræves vandafledningsbidrag for, udgør 1.800.000 m3. Selskabets 8 rensningsanlæg renser i alt 4.200.000 m3 spildevand, og heraf renses 90 procent på Fornæs Rensningsanlæg. Selskabet har ca. 1.000 km kloakledninger.

Aqua Djurs A/S har lavet en samarbejdsaftale med Syddjurs Spildevand A/S om at modtage ca. 720.000 m3 spildevand pr. år til rensning på Fornæs Renseanlæg, og med Randers Spildevand A/S om at sende ca. 600.000 m3 pr. år fra den vestlige del af kommunen til rensning på Randers Centralrenseanlæg.

Desuden Herudover driver selskabet 4 vandværker - Tøjstrupvejens, Lystrup Strand, Nørager og Udbyhøj vandværker - i den vestlige del af kommunen. Der er tilsluttet 1.700 forbrugere og den totale indvinding af vand udgør årligt ca. 250.000 m3.
Aqua Djurs A/S har investeret for 45 mio. i nye anlæg og renoveringer i regnskabsåret.

Der er ansat 28 medarbejdere i selskabet, og nettoomsætningen har udgjort 100,506 mio.

Nye udfordringer

Det overordnede mål med vandsektorloven - som Folketinget vedtog i 2009 - er, at vandsektoren skal effektiviseres. Derfor står Aqua Djurs A/S også over for nye udfordringer, som får afgørende indflydelse på selskabets fremtidige drift.

Hidtil har vand- og spildevandsforsyninger været underlagt "hvile i sig selv"-princippet. Det har betydet, at udgifter, som var nødvendige for forsyningsvirksomhedens anlæg og drift, kunne indregnes i prisen på vand og spildevand. Det har således ikke været et direkte incitament for vandselskaberne til at begrænse omkostningerne.

Ved at supplere denne prisregulering med et prisloft forventes det, at der i højere grad kan sikres bedst mulig kvalitet og service til rimelige priser. Prisloftet bestemmer den samlede maksimale pris omregnet til en m3-pris, som et vandselskab kan opkræve for vand eller spildevand til at dække sine omkostninger.

Et statslig Forsyningssekretariat skal fastsætte prisloftet. Miljøministeren afgør, hvilke oplysninger der skal bruges til at fastsætte prisloftet.