Per Pallesen gifter sig med sin tandlæge
Per Pallesen og Vivian Dencker fra Vedbæk planlægger bryllup
Af Jesper Lundh
Skuespilleren Per Pallesen og hans 69-årige tandlæge Vivian Dencker er så forelskede, at de nu vil giftes.
Den 68-årige Per Pallensen har gennem 39 år haft Vivian Dencker fra Vedbæk som tandlæge, men først for syv måneder siden ramte forelskelsen, skriver Billed Bladet .
"I vores alder skal vi ikke spilde tiden," siger parret til ugebladet.
De har endnu ikke lagt sig fast på en dato for festen, men børnene har fået besked - og nu flyttede de snart officielt sammen.
"Selvfølgelig er det hele gået meget stærkt, men jeg tror også, at det er, fordi vi har kendt hinanden i alle de år. Og vi har det herligt sammen," siger Per Pallesen.