Med lederhosen og gemsefjer på Kalø

Med over 200 tilskuere på premiereaftenen onsdag på spillepladsen ved foden af Kalø Slotsruin fik årets Kaløspil en flyvende start. Og holdet bag forestillingen Sommer i Tyrol spillede så det var den rene lyst, og skulle der være premierenerver, blev de i hvert fald holdt godt skjult under pigernes dirndl-kjoler og herrernes alpe-uniform med læderbukser og seletøj.
Mange af aftenens gæster havde nok som Deres udsendte skelet til vejrudsigten, for i bedste fald var der tørvejr onsdag aften med det varslede vejrskifte in mente. Men kun torsdag var der regn og alligevel kom der omkring 130 tilskuere. Lørdag og søndag kom der omkring 200 til hver forestilling og dermed blev Kaløspillet 2010 med ialt 832 små og voksne tilskuere et af de mest velbesøgte gennem spillets 30-årige historie.
For mange er teaterturen til Kalø Slotsruin en blanding af naturoplevelse og gemytlig underholdning, som er blevet til en familietradition og besøges år efter år.
En tur til fods ud til Kalø Slotsruin ad middelaldervejen med Kalø Vig til begge sider, Mols Bjerge forude og Hestehaveskoven i ryggen må være den flotteste adgang til en teateroplevelse i kongeriget. Så bærer man over med at man både skal skræve henover kokasser og have siddeplads på en græstue, for smukkere naturkulisse findes ikke i noget teater.

Ligesom sidste år

Et generationsskifte i Røde Amatørteater gennem de senere år har bragt mange yngre kræfter på scenen og givet de lokale amatørskuespillere blod på tanden med klassiske danske syngespil. Sommer i Tyrol med evergreens som "Ja, ja nu kommer jeg" og "Man kan vel ikke gøre for at man har charme" ligger da lige til højrebenet og stemmebåndet, og et medlevende publikum gyngede og klappede da også med ved fremførelsen af de mange kendte melodier.
For at imødekomme stykkets handling var den traditionelle bindingsværkskulisse i år udskiftet med alpehotellet Den hvide Hest med tilhørende balkon, og den spiller en væsentlig rolle i stykket.
Men ellers var hele sceneriet stort set det samme som sidste år og forrige år og så videre. I alt 30 år, og genkendeligheden, kaffen i pausen med hjemmebagt kringle, og den hyggelige skovtursstemning er en integreret del af denne meget lokale teateroplevelse.

Et veloplagt hold

Som så ofte før er det kærligheden, som er omdrejningspunktet i handlingen, og det ender selvfølgelig med at alle får hinanden til sidst. Overtjener Leopold får værtinden Josepha efter mange trakasserier, og alle stykkets indbyggede konflikter løser sig i den store harmoniske afslutning.
Men før det er det blevet grædt, skældt, charmet og larmet, og flere af skuespillerne gør sig fortjent til særlig ros for fine og overbevisende præstationer.
Men alle skuespillere virkede særdeles veloplagte og det var tydeligt, at den slags teater opføres for morskabens skyld og alle morede sig både på, foran og bagved scenen.

En stor bulderbasse

Rollerne var godt besat og den velspillende og velsyngende Louise Balle gjorde også i år en god figur som værtinden Josepha, som til sidst overgiver sig til sin bejler Leopold.
Den høje Peder Friborg Andersen som Leopold har flere store roller bag sig gennem de senere år og gjorde det også fint i denne forestilling i et meget vellykket samspil med sin lille ungtjener Micki, spillet kvikt af 13-årige Sigurd Koldste.
Men aftenens ubestridte midtpunkt var kuglerunde Anders Kjærsgaard. Han spiller teater med hele kroppen og hans eksplosive temperament passede som fod i hose til den koleriske undertøjsfabrikant Julius V. Møller fra Buksetorvet i København.

Hyldest til Anne Helbo

Rønde Amatørteaters mangeårige drivkraft og inspirator, Bent B. Frederiksen, optrådte både i lederhosen og gemsefjer og som distræt professor Hinzelmann. Han fik mere plads på scenen i år end i sine sædvanlige små Hitchcock-agtige instruktørstunts, og viste, at han stadig både vil og kan spille teater og synge godt oveni.
Premiereaftenen sluttede med en hyldest til Anne Helbo, som har været med i alle Kaløspil gennem samtlige 30 år. I år dog i mindre roller som turist og postbud.
Kaløspillet er en afholdt lokal begivenhed med et fast publikum hvert år. Med de mange unge engagerede skuespillere på scenen er sporene lagt ud til en fremtid for Kaløspillet og mange flere års friluftsteater end de jubilerende 30.