Fortsæt til indhold

Lola Jensen læser forældre teksten

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Lola Jensen er uddannet socialpædagog fra 1980. De første to år efter uddannelsen arbejdede hun i en børnehave. Derefter arbejdede hun to år på et behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn.

De sidste 25 år har Lola arbejdet som familievejleder i børnefamilier, og hun er fast tilknyttet ekspert på TV2's Go'morgen Danmark. Sammen med sin mand har hun selv tre børn.
I aften er hun hentet til Ryomgård for at provokere forældre til børn i de lokale børnehaver, udvalgte politikere, dagplejere m.fl. for at sige et par borgerlige ord om den moderne forældrerolle og konsekvenserne for både børn og voksne.
Lola Jensen er god til at komme genkendelige hverdagseksempler, når hun er ude i felten.
"Alle forældre vil jo faktisk deres børn det bedste - det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens," siger Lola Jensen.
Det er Poppelvejens Børnehave, Børnehuset Ringvejen og Margrethe Børnehaven, der har inviteret Lola Jensen til at give forældre en gang lak i god forstand og nogle tanker til eftertanke at tage med hjem i tasken.
Arrangementet begynder klokken 19.