Fanny og Alexander på det jævne med pil op
Tung og monoton handling blev afløst af mere livlig og seværdig handling
Fanny og Alexander på det jævne med pil op
Anmeldelse af: Fanny og Alexander
Af: Ingmar Bergman
Instruktør: Stefan Larsson
Scenisk version ved Peter Asmussen
Tid & Sted: Århus Teater (Store Scene), 4. oktober (spiller frem til 30. oktober)
Varighed: ca. 2 timer og 40 min. inkl. pause
Medvirkende: Marie Louise Wille, Jens Zacho Böye, Peter Flyvholm, Kim Veisgaard mfl.
Fanny og Alexander er en svensk familiesaga fra 1982, instrueret og skrevet af Ingmar Bergman. Filmen var nomineret til 4 Oscars og vandt hele 4.
I stykket følger vi Ekdahl-familien med de to søskende Fanny og Alexander samt deres mor Emilie (spillet af Marie Louise Wille kendt som Mille i serien "Sommer") og far Oscar (Jens Zacho Böye).
Sidstnævnte dør dog ret tidligt i stykket. Hun er skuespiller på et teater og han er leder i selv samme teater. Herudover oplever vi blandt andet bedstemoderen som samlingspunktet i familien samt Oscars 2 udtryksfulde og på hver sin måde livlige brødre (Gustav og Carl).
Alt er lyst og positivt omkring livet og dagligdagen på teatret, men det ændres med ét efter Oscars pludselige død på teatret. Herefter betages den smukke Emilie nemlig (uheldigvis) af en biskop, som hun fejlagtigt tror kan give hende den nødvendige tryghed og kærlighed og bringe hende ud af hendes ensomhed.
Han står med sine kristne værdier som noget nyt og spændende for hende og hun tiltrækkes og lader sig undertrykke af ham. Biskoppen Edvard viser sig dog at have nogle mørke, skræmmende og for Emilie uforudsete sider, som blandt andet Fanny og Alexander for at føle på både krop og sjæl, da de flytter ind hos biskoppen.
Herfra følger vi Emilie og hendes børn, i det der skal vise sig at blive en kamp mod biskoppens syge tro og værdier, som ligger fjernt fra deres tidligere liv og hverdag. Den store familie forsøger dog at komme de tre til undsætning og få deres familiemedlemmer tilbage igen.
Handlingen er let og ukompliceret i hele forløbet og føles måske også derfor i første del som værende både monoton og tung.
Det går langsomt og det er begrænset hvor meget liv man oplever på scenen udover dans omkring juletræet.
Heldigvis bliver der skruet op for blusset i anden del, hvor humor bliver en del af replikkerne, handlingen mere livlig og stykket generelt mere seværdigt.
Skuespillerne yder en upåklagelig indsats og fungerer godt i rollerne, hvor specielt Oscars 2 brødre har nogle sjove og skæve figurer. Det kan dog kun blive til 3 ud af 5 stjerner, men en film som gav 4 Oscars er jo også meget at skulle leve op til!