Stig holder vejret 20 minutter under vand
Århusianeren Stig Åvall Severinsen er blandt de nye danske verdensrekordholdere
20 minutter og 10 sekunder. Eller 1210 sekunder. Så lang tid kunne Stig Åvall Severinsen holde vejret i Kattegatcentrets hajtank i Grenaa, da han den 1. april i år slog verdensrekorden i at holde vejret under vand.
Rekorden betyder, at han nu kan finde sig selv i Guinness rekordbog 2011, som netop er udkommet – men det er ikke hans eneste rekord.
Han er også den mand i verden, der har svømmet længst under is kun med kun én mundfuld luft – uden hjælp af iltflasker. Rekorden kom i hus, da han den 6. marts i år svømmede han 72 meter i Knudssø ved Ry.
Klik her og se Stig Åvall Severinsen sætte verdensrekord
Rekordkvinde
Også en kvindelig vandhund har sat en ny rekord. Svømmeren Lotte Friis fra Allerød satte som bekendt verdensrekord i 1500 meter fri i november sidste år, da hun tilbagelagde distancen på 15 minutter, 28 sekunder og 65 hundrededele.