Fortsæt til indhold

Fiktion på dagsordenen

Samfund
Arkiv

Syddjurs Bibliotek og Dag- og Aftenskolen i Rønde inviterer på en rejse ind i fiktionens verden fra Robinson Crusoes fjerne ø til Harry Potters flyvende koste, når der er 'Tænkepauseforedrag om Fiktion' på Rønde Bibliotek torsdag 5. april klokken 19.

“Fiktion er fantastisk. Den behøver ikke at fortælle en eneste sand historie, men alligevel gør den os klogere på os selv og virkeligheden. Vi både producerer og konsumerer hele tiden fiktion i form af film, romaner og computerspil, men faktisk bruger vi også vores evne til at opfinde i fagtekster, opslagsværker og i planlægningen af vores dag,” skriver Syddjurs Bibliotek i en pressemeddellese.

Adjunkt Simona Zetterberg Gjerlevsen vil til Tænkepauseforedraget på Rønde Bibliotek gøre deltagerne klogere på fiktion ikke kun som underholdning, men som helt afgørende for, at mennesket kan tænke nyskabende og reflektere over den aktuelle virkelighed.

Billetter kan købes på www.syddjursbibliotek.dk.