Fortsæt til indhold

Møllerup Gods genåbner sommer-gårdbutikken

Holder åbent hver fredag med salg af egne fødevareprodukter

Samfund
Arkiv

Møllerup Gods har nu åbnet gårdbutikken med salg af egne fødevareprodukter for sæsonen 2018.

LÆS OGSÅ: Modeshow: Den får på alle tangenter

I lighed med sidste år vil forbipasserende, turister og lokale kunne handle Møllerups egne produkter baseret på hamp i godsets gårdbutik hver fredag hele sommeren.

“Sidste år var det lidt på forsøgsbasis, at vi åbnede gårdbutik, men vi har oplevet stor opbakning og interesse fra både turister og lokale, så vi er slet ikke i tvivl om, at gårdbutikken er kommet for at blive,” siger godsejer og landmand Anne Sophie Gamborg i en pressemeddelelse fra Møllerup Gods.

Tæt på kunderne

“Vi har jo de ideelle rammer for en autentisk gårdbutik og en helt unik mulighed for at formidle historien om hampen og de gode ernæringsmæssige egenskaber lige dér, hvor hampen er dyrket. Vi har haft stor fornøjelse af, at møde kunderne lige her, i vores eget nærmiljø, og kan altså rigtig godt lide at være tæt på vores kunder og formidle historien om både hampen og godset,” fortsætter hun.

I julen holdt gårdbutikken ekstraordinært åbent to fredage i december, hvor der også var tilhørende rundvisninger og julehygge.

Der vil udvalgte fredage hen over sommeren muligvis også arrangeres rundvisning eller lignende lige op til butikkens åbningstid. Dette annonceres på Facebooksiden 'Møllerup Gods'.

jesl